Sofie: Jeg glæder mig til, at min søn står her og synger

Den alsidige skuespiller Sofie Lassen-Kahlke fik sin debut som tv-vært i aftes

Sofie Lassen-Kahlke sprang ud som tv-værtinde under børnenes Melodi Grand Prix i Ålborg. Og hun klarede det virkelig godt.(Foto: Flemming Jeppesen/DR)
Sofie Lassen-Kahlke sprang ud som tv-værtinde under børnenes Melodi Grand Prix i Ålborg. Og hun klarede det virkelig godt.(Foto: Flemming Jeppesen/DR)
Følg Danske kendte

Skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke vandt også ved børnenes melodi grand prix, MGP, i aftes i Aalborgs Gigantium foran et publikum på 6000 mennesker.

Som den ene af to værter kastede den alsidige kunstner sig over præsentationen af de mange børn. Værtsrollen havde hun aldrig tidligere prøvet.

LÆS OGSÅ:

Sofie Lassen-Kahlke: Træt af Anja

– Danmarks Radio spurgte mig, og jeg føler mig virkelig glad og beæret. Det er virkelig en energibule at komme ind i, siger Sofie Lassen-Kahlke til Ekstra Bladet.

– Har du været i nærheden af sådan en opgave før?

– Ikke lige det her, men jeg har lavet masser af show og dans.

– Du og Søren Poppe indspillede ’Danmarks Drenge’ til fodbold-VM 2002?

– Jeg skulle lige til at sige det. Genren nærmer sig lidt – og det var også en konkurrence.

– Du gør et varmt indtryk, er du normalt god til børn?

– Jeg elsker børn. At snakke med dem og opleve dem. Opleve deres nervøsitet, deres glæde og den måde, de bliver fuldstændig høje over at skulle ind på scenen. Når jeg står derinde med dem, kommer jeg selv i børnemål og har bare lyst til at danse med. Hvilket jeg heldigvis også skulle. Her fik jeg afløb.

– Var det en svær opgave?

– Der er selvfølgelig mange ting, der skulle holdes rede på. Men jeg er vant til at være på. Det hjalp mig, når jeg møder alle de børn, at jeg tænker, at det slet ikke er mig, det handler om. Jeg havde ikke hovedrollen, og så slapper jeg lidt mere af.

Sofie Lassen-Kahlke har selv en dreng på et år.

– Han er ikke så stor endnu, men han danser og synger. Efter at have set børnene her i Aalborg glæder jeg mig til, han bliver så stor, at han også står her og synger.

Sofie blev en kendt kvinde i Danmark efter de fem film om Anja og Viktor. Men hendes alsidighed har rakt til så vidt forskellig medvirken som f.eks. i Banjos Likørstue, ’Live fra Bremen’ og julekalenderen ’Krummernes jul’.

I aftes delte hun værtsrollen i Aalborg med DR’s Jacob Riising.

Jeg kommer selv i børnemål og har bare lyst til at danse med



Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.