Amalie: - Alt hvad jeg har sagt er løgn

Voldssagen mod Peter Birch tog en højst usædvanlig drejning, da hans kæreste Amalie overraskende trak alle anklager om vold tilbage

Peter og Amalie på vej i retten. (Foto: Anthon Unger)
Peter og Amalie på vej i retten. (Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ: Amalie i retten uden mor

LÆS OGSÅ: Farcen fortsætter - Amalie vidner mod Peter

- Det var for ikke at tabe ansigt, sagde 20-årige Amalie i dag i retten, hvor hun trak alle anklager mod kæresten - 28-årige Peter Birch tilbage.

HØR PETER OG AMALIE FORTÆLLE OM DOMMEN I VIDEOEN OVER ARTIKLEN

Amalies nye forklaring er på næsten alle punkter i direkte modstrid med hendes tidligere grove anklager om blandt andet kvælertag og frihedsberøvelse, som hun har rettet mod Peter.

I retten forklarede Amalie, at hun allerede før retssagen havde forsøgt at trække sine anklager tilbage, men at dette ikke var muligt.

Jeg overdrev rigtig meget
Amalies motivation for de voldsomme anklager er ifølge hende selv, at hun var meget vred på Peter. Desuden var hun den pågældende aften meget fuld, forklarer hun:

- Jeg var stadig bagstiv, da jeg blev afhørt af politiet. Og jeg overdrev rigtig meget. Peter har ikke rørt mig og han har ikke taget kvælertag på mig. Det var noget jeg fandt på fordi jeg var vred og fuld, forklarede Amalie i retten.

Herefter spurgte anklageren om, hvorfor Amalie senere havde meldt Peter til politiet og under senere afhøring gentaget anklagerne:

- Jeg vil ikke beskylde min mor for noget, men hun var selvfølgelig meget ked af det og sagde, at jeg skulle anmelde det. Og så gjorde jeg det for ikke at tabe ansigt overfor hele Danmark, men det gør jeg så nu, konstaterede Amalie, der gav samme grund til. at hun flere dage senere optrådte i 'GoMorgen Danmark' og fortalte, at Peter havde slået hende og taget kvælertag:

Amalie kan selv komme i fedtefadet
- Jeg gjorde det for ikke at tabe ansigt. Jeg kan ikke forklare det ordentligt, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, sagde Amalie, der nu selv kan komme i fedtefadet for falsk anmeldelse. Det sker dog kun, hvis anklagemyndigheden vælger at forfølge sagen.

Under retssagen kom det desuden frem, at Peter ikke tog kvælertag på Amalie, men at det nærmere var hende, der rev ham i håret under episoden i kælderen under Peters sandwichbar.

Senere fortalte tre vidner samstemmende, at Amalie havde været helt ude af den, da de blev vækket af hendes skrig om hjælp:

- Hun var skræmt fra vid og sans og havde røde mærker på armene og på halsen. Det var tydeligt at nogen havde haft fat i hende, Hun havde svært ved at trække vejret, tog sig til halsen og hyperventilerede, lød forklaringen fra stylisten Kenny Alexander, der bor i gården, hvor episoden fandt sted.

Sagen tog sin begyndelse i midten af april, da Amalie Szigethy og moderen Charlotte Kejser i midten af april anklagede Peter Birch for at have krænket kæresten seksuelt, slået hende og taget kvælertag på hende.

Dramaet opstod under en fugtig bytur kort efter, at parret havde slået op med hinanden.

Dommen falder klokken 13.00. ekstrabladet.dk følger sagen...

LÆS OGSÅ: Knust Peter: Jeg har ikke rørt Amalie

LÆS OGSÅ: Amalies mor raser igen: Peter skal i behandling

LÆS OGSÅ: Amalies mor: Familien har vendt Peter ryggen