Amalie: - Mor vasker mit tøj og putter mig

Amalie har lunhurtigt fundet sig til rette hjemme hos mor Charlotte i Rungsted

Charlotte har fået sin datter hjem til Rungsted igen. Og her kan hun godt finde på at blive hængende et godt stykke tid, fortæller Amalie selv. (Foto: Ekstra Bladet)
Charlotte har fået sin datter hjem til Rungsted igen. Og her kan hun godt finde på at blive hængende et godt stykke tid, fortæller Amalie selv. (Foto: Ekstra Bladet)

- Det er det her, jeg har savnet, siger Amalie.

Tanken om at skulle flytte hjem til mor igen, kan fremkalde skadesfremkaldende tåkrumninger hos de fleste, der er fløjet fra reden. Men ikke hos Amalie Szigethy. Hun elsker det.

- Min mor vasker mit tøj, stryger det, laver mad til mig og hun putter mig om aftenen, forklarer den 19-årige realitykendis.

Læs: Amalie på flugt: - Jeg vil ikke se Peter

Amalie er flyttet hjem til mors kødgryder, efter hele miseren mellem hende og Peter. En historie, der kulminerede i sidste weekend, hvor Peter Birch - efter Amalie og hendes mors udsagn - skulle have overfaldet og seksuelt krænket Amalie, efter hun mødte Peter i det københavnske natteliv.

Læs: Endnu en eks: Peter er ikke voldelig

Og der gik ikke lang tid, før Charlotte Kejser stod klar med trailer og flyttekasser, så hendes lille sangfugl kunne komme hjem til reden i Rungsted.

Her bor mor og datter nu - og det kan de sagtens komme til at gøre et godt stykke tid endnu, fortæller Amalie.

- Jeg har ikke nogle planer om at flytte hjemmefra igen lige forløbig. Min mor passer på mig og det er rigtig dejligt.