Engell: Stod op juledag til skaldet træ

SKÆV JUL - KAPITEL 24: Hans Engell har et par alternative juletræs-minder

I sidste øjeblik fik Hans Engell købt et juletræ, som han dog blev meget skuffet over. (Polfoto/Thomas Borberg)
I sidste øjeblik fik Hans Engell købt et juletræ, som han dog blev meget skuffet over. (Polfoto/Thomas Borberg)
Følg Danske kendte

I disse dage er de danske hjem prydede med den fineste julepynt, nisser i alle mulige afskygninger og et smukt pyntet juletræ. Men nogle gange er 24 dage bare ikke nok til at nå det hele, og så må visse juleindkøb vente til absolut sidste øjeblik.

Købte juletræ den 24.
Sådan var det også for politisk kommentator Hans Engell, da han for nogle år siden var chefredaktør på Ekstra Bladet.

- Jeg havde simpelt hen ikke haft tid til at købe et juletræ, så da jeg tog hjem fra arbejde 24. december, måtte jeg ud og lede efter et. Det lykkedes mig til sidst at finde et sted, hvor de solgte juletræer, og jeg nåede lige at købe det allersidste, fortæller Hans Engell, der dog blev noget slukøret, da han fik pakket det u d derhjemme.

- Da jeg fik træet ind i stuen, faldt de fleste af nålene af, og man kunne se, at de var begyndt at blive brune. Det viste sig, at træet i den grad havde overskredet sidste salgsdato, og det så bestemt ikke kønt ud med julepynt på grene næsten helt uden nåle. Dagen efter var samtlige nåle faldet af og lå i en bunke på gulvet, siger han.

Hans Engell forsikrer, at juletræet i år er købt i god tid og i oven i købet er en flot nordmannsgran.

Lignede en brandstation
Hans Engell har også alternative juletræs-minder fra sin barndom, hvor julen tit blev holdt hjemme hos farmoren. Han husker tydeligt, hvordan hun altid sørgede for at være på den sikre side, hvis nu der skulle gå ild i juletræet.

- Hun helgarderede sig med fire spande fyldt med vand, en skumslukker og en masse karklude og viskestykker. Det lignede jo nærmest en hel brandstation, griner Hans Engell, der i år skal holde jul hjemme med sin kone og hendes datter - og i øvrigt ikke frygter ild i træet og derfor heller ikke har huset fyldt med brandslukningsudstyr.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.