Clemens: Trommeslager fik banan i røven

SKÆV JUL - KAPITEL16: Clemens er kendt for ikke at være helt appelsinfri, så historierne står i kø, når snakken falder på skæve julefrokoster

MC Clemens deler julegaver ud i dag og i morgen, hvor han sammen med vennerne Jon Nørgaard og dj Kato giver gratiskoncert i Århus og København. Du kan se den nye musikvideo til 'Champion' til venstre. (Pressefoto)
MC Clemens deler julegaver ud i dag og i morgen, hvor han sammen med vennerne Jon Nørgaard og dj Kato giver gratiskoncert i Århus og København. Du kan se den nye musikvideo til 'Champion' til venstre. (Pressefoto)

MC Clemens har adskillige julefrokoster bag sig, men i år kan han se frem til en rigtig arbejdsjul.

Han topper nemlig de danske hitlister med ' Champion', som han har lavet med vennen Jon Nørgaard - og som senest er blevet remixet af årets dj, Kato.

Men dykker vi ned i julebowlen, er der flere uforglemmelige episoder fra de tidligere år.

- I mit rockband Die Dumme Dänen fyrer vi den altid af. Og selv om trommeslageren er to meter høj og med hår ned til røven, så slås jeg ofte med ham. Et år op til jul var snapsen gået ind - og vel i en form for afmagt nappede jeg en banan og stoppede den op i røven på ham, siger Clemens, der til efternavn hedder Legolas Telling.

Rapperen fortæller, at historien ikke endte her. For da trommeslageren fik den gule frugt ud af rumpetten, kastede han den fluks tilbage i ansigtet på Clemens.

Sexede rensdyr
Tilbage i 2005 spillede Clemens en række koncerter i millionbyen Tokyo. Her løb han ind i den danske brilledesigner Henrik Ørgreen, som straks inviterede ham med til julefrokost på japanske præmisser.

- Folk var pattestive det sted, hvor vi kom ind. Og jeg ved ikke helt hvordan, men vi endte på scenen, hvor vi gav den hele armen. Vel at mærke på dansk, siger Clemens.

Men det holdt ikke japanerne tilbage.

- Folk gik helt amok, og der var små japanske prinsesser overalt i rensdyruniformer.

Det så så godt ud, griner Clemens, der desværre måtte holde sig fra julegodterne, fordi han på det tidspunkt havde kæreste.

Stangstiv på scenen
- Et andet år skulle jeg til julefrokost med hele hiphopmiljøet fra min gamle egn i Sønderborg. Jeg kom med toget fra København og havde suttet bajere hele vejen, fortæller Clemens.

Da han ankom til julefrokosten, som blev holdt i en hal, blev han gelejdet op på en skateboard-rampe, hvor han skulle battle med Jøden, der er kendt fra MC's Fight Night.

- Jeg var stangstiv. Og Jøden stod og spyttede beskidte verber i hovedet på mig.

Da det så blev min tur, kunne jeg ikke sige noget i min brandert, siger rapperen.

Faldt i søvn
Jøden fortsatte sit sejrstogt og rappede videre, men da Clemens for anden gang skulle i ringen, var han væk.

- Jeg har fået fortalt, at jeg simpelt hen var faldet i søvn.

I første omgang tænkte jeg ' dårlig stil', men efterfølgende er jeg kommet frem til, at det måske er den ultimative måde at svine en anden rapper til på, ler Clemens.

MC Clemens kommer med en ny plade til foråret, men op til jul giver han flere koncerter med dj Kato og Jon Nørgaard.