Annonce:
Annonce:

Manden i tidslommen

Danmarks mest irriterende kendis: Dan Rachlin er personlig garant for, at 80'erne og Rick Astley aldrig nogensinde får lov til at blive glemt

Det lyder mest af alt som en 80'er-plade, der er gået i hak, når Dan Rachlin kører på. (Foto: Anthon Unger)
Det lyder mest af alt som en 80'er-plade, der er gået i hak, når Dan Rachlin kører på. (Foto: Anthon Unger)
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Han knevrer. Ustandseligt. Utrætteligt. Fra sit personlige fængsel i en 80'er-tidslomme kommenterer Dan Rachlin alting med udgangspunkt i Dan Rachlin. Alt fra plastikpop over 'Paradise Hotel' til piberensere bliver filtreret gennem Dan Rachlin.

Så får man kun lunkne drikkevarer, når man er publikum til 'Vild med Dans'. Så taler Caroline Wozniacki helt forkert. Så er det godt, der er krig i Afghanistan. Så skal man ikke udsende en plade med 'X Factor'-vinderen – for så skal Dan Rachlin jo fjerne Rick Astley fra grammofonen!

Meningsmaskinen Dan Rachlin drejer endeløst om sig selv som en gennemridset singleplade, der er gået i hak. Det er meget irriterende at høre på en plade, der er gået i hak, derfor er Dan Rachlin nomineret til Danmarks mest irriterende kendis.

Annonce:

Klemt inde i pladearkivet
Dan Rachlin er 80'erne. Lur mig, om han overhovedet overnatter i hjemmet i Rungsted eller om han faktisk kryber i en plastiklomme og lige maser sig ind mellem 'Tarzanboy' med Baltimora og 'I like Chopin' med Gazebo og som en anden Dracula suger næring fra en periode, der bare ikke vil dø – takket være ham selv.

Det var nemlig dengang, Dan var stor. Dengang Dan var omkvæd på en rap med kollegaen Philip Lundsgaard. Højdepunktet og herfra ned ad bakke.

Det svinger bare ikke på Rick Astley-måden mere, selv om Dan Rachlins transplanterede pandehår til forveksling ligner den lige så hedengangne popmusikers pragt af et pandehår.

Populær pusher-ven
Fra sin plads i pladearkivet vender han den ene traver efter den anden. Og når ingen gider lytte, så smider han et provokerende nummer på: Jeg ryger hash hver dag! Okay Dan – det forklarer tågerne. God ryger.

Måske havde han lige nappet sig en ordentlig jord-hooker i parcelhaven i Rungsted, da han gik til forsvar for sin allerbedste veninde Rigmor Zobel - den narkodømte nabo i reservatet nordpå, hvor man åbenbart benytter stoffer i en mængde, så Istedgade bliver det rene Bullerby.

Annonce:

Men selv om man er permanent skruet ned i teenage-tøj og pandehåret er højt – så er det også ved at blive gråt. Dan Rachlin kan se skriften på gravstenen og agiterer for Ældresagen, når han surmuler over, at Jarl Friis Mikkelsen bliver fyret fra sendefladen. Det er aldersfascistisk, mener Dan Rachlin.

Men det er nok mest fordi han selv er truet af alderen, der går sin ubønhørlige gang, også for dem der rent udviklingsmæssigt gik i stå i midten af 80'erne.

Dan Rachlin er ottende nominerede i konkurrencen om, hvem der er Danmarks mest irriterrende kendis. Selve afstemningen skydes i gang den 16. juli her på ekstrabladet.dk.

FØRSTE NOMINEREDE: HESTEPIGEN FRA HELVEDE

ANDEN NOMINEREDE: TÆSKE-TOSSEDE THORKILD TOUPÉ

TREDJE NOMINEREDE: TUDE-TYVEN STEIN BAGGER

FJERDE NOMINEREDE: BRYST-FORRÆDEREN JACKIE

FEMTE NOMINEREDE: SELV-ELSKEREN JENS OLAF

SJETTE NOMINEREDE: FORTIDSLEVNINGEN MARY

SYVENDE NOMINEREDE: TV-BZ'EREN ULLA T

LÆS MEGET MERE OM DANMARKS MEST IRRITERENDE KENDIS HER

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: