Matthesen er en alfa-and

Anders Matthesen: Der er ingen - overhovedet - der skal bestemme over ham

- Jeg hader tryghed. Og hygge og omsorg og 'vil du ikke have en dyne på'. (Foto: Thomas Lekfeldt)
- Jeg hader tryghed. Og hygge og omsorg og 'vil du ikke have en dyne på'. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Følg Underholdning
Følg Danske kendte
Anders Matthesen gider ikke snakke om politik, og han stemmer ikke. Han bruger sin stemme til at tale ind i en mikrofon for at få folk til at grine, tænke eller blive fornærmede, som han siger.

Han flirter med buddhismen, men mener ikke, at religion er noget, man skal trætte andre med. Og så elsker han sin frihed – og at kunne kontrollere sit eget liv – for parforhold kan være stærkt overvurderede.

I hans nye film, ’Sorte Kugler’, der har premiere 12. juni, får en ejendomsmægler røven på komedie og må tage sit liv, sit job, sin familie og alt det andet op til revision.

– Hvornår har livet sidst slået en kolbøtte for dig?

– Jeg har slået nogle ret store kolbøtter i mit liv. Men at få revet tæppet helt væk under mig, det er nok mest tilbage i min ungdom. Jeg synes dog stadig, at der kommer mange af de der mindre erkendelser, hvor jeg tænker ’jamen, så må jeg jo lægge mit liv lidt om’.

– For et par uger siden så jeg pludselig, hvor meget jeg har prøvet at stå til rådighed for andre mennesker konstant. Og så tog jeg en beslutning om at ændre det, fordi jeg kom ind i et mønster, hvor jeg ikke følte, at jeg var god nok, fordi jeg ikke kunne nå at besvare alle de der folks henvendelser – og det behøver jeg jo heller ikke.

– Hvad er det vigtigste for dig i dit liv?

– Det er fordelt på mine venner og familie – som er det dyrebareste for mig – og så mit arbejde. Umiddelbart vil jeg nok svare, at arbejdet er det vigtigste. Uden det ville jeg ikke kunne fungere. Men uden vennerne og familien ville jeg ikke synes, det var sjovt. Jeg ville ikke have lyst til at vælge én af de to ting. Men resten   … det er sgu lige meget.

– Er du tryghedsnarkoman?

– Nej. Jeg hader tryghed. Og hygge og omsorg og ’vil du ikke have en dyne på?’. Spontanitet, eventyr, uforudsigelighed – dét kan jeg lide. Selvfølgelig har jeg et eller andet behov for tryghed, som alle mennesker har. Men det er ikke en af de der ting, der står højest på min liste. Det er langt overgået af ønsket om frihed og spontanitet og sådan nogle ting.

– Har du en kæreste?

– Nej, det har jeg ikke. Men jeg tror ikke, det nødvendigvis hænger sammen med mit behov for frihed.

– Vil du gerne have en kæreste?

– I perioder, ja. Men det skal jo helst ikke være ligesom med ’vil du gerne have en hund?’. Jeg tænker, at det skal være noget meget specielt. Det der med at ’det kunne da være hyggeligt at have en at læne sig lidt op ad’ – sådan gider jeg ikke bruge andre mennesker. Eller ’det kunne være hyggeligt, at der var nogen, til når jeg bliver gammel’, det er heller ikke godt, synes jeg. På den måde kan kærligheden godt være overvurderet.

– Men hvis der kommer en og vælter mig så meget omkuld, at jeg ikke føler, jeg kan leve uden hende – nærmest – så skal hun jo også være min kæreste. Hvis hun har lyst. Men ellers gider jeg ikke. Så vil jeg hellere bare være mærkelig og være mig selv derhjemme i mine sutsko. Det er alle bedre tjent med.

– Hvornår har du sidst grædt?

– Jamen, det har jeg for   … tre ugers tid siden. Det var ret underligt, for normalt er jeg ikke sådan en, som har meget let til tårer. Men det var faktisk på grund af en sang. Den der Jeppe Aakjær: ’Storken’ – ’han kommer med sommer, han kommer med sol’ og så videre. Det var Michelle Djarling, som sang den til en fest sammen med en guitarist. Det lød fantastisk og ramte plet tre gange i træk, fordi jeg blev ved med at sige ’syng den igen, jeg vil høre den igen’, mens jeg tudede. Det var bare så smukt. Nogle gange kan man jo blive rørt over mærkelige ting.

– Du har tidligere sagt, at en af dine venner reddede dig fra en vinterdepression. Var det bare et udtryk, eller har du nogensinde været ramt af depression?

– Det var nok den periode, hvor jeg så alle afsnittene af ’Friends’. Og lige pludselig tænkte jeg: ’Nå, nu er det jo ikke vinter mere’. Men nej, jeg har ikke tendens til depressioner. Jeg har haft en enkelt depression i mit liv, da jeg var ganske ung, hvor jeg troede, jeg skulle dø. Jeg har vel været en 17-18 år.

– Jeg fik sådan nogle stik i hjertet, som viste sig ikke at være noget som helst, men hvor jeg pludselig blev meget forskrækket over alt muligt. En eksistentiel krise har det vel nærmest været. Sådan noget med at erkende, at livet ikke er uendeligt. Selv om man godt ved det, kan det godt ramme hårdt, når det virkelig går op for en. Jeg tror, det hænger meget sammen med at blive voksen, og det kan vel ofte være ledsaget af en eller anden form for drama.

– Jeg har meget alvor med i mange af mine ting, så jeg føler ikke, at jeg har brug for at kompensere for alt det sjove ved at gå hjem og være Lars von Trier i mit soveværelse. Jeg har det faktisk rigtig fint. Desværre. Det er lidt kedeligt.

– Er du kontrolfreak?

– Lidt kontrolfreak er jeg nok. Jeg har mange mærkelige små vaner og ting, som jeg gerne vil have skal være på en bestemt måde.

– Når jeg køber ind, skal jeg for eksempel altid have en kylling. Det kom sig af, at jeg lavede det en gang, hvor jeg aldrig havde prøvet det før. Og så viste det sig at være enormt nemt – den skal jo bare ind i ovnen. Og så tænkte jeg ’gud, jeg er bondegården, jeg har lavet mad’. Og siden da har jeg hver eneste uge købt en kylling og lavet den.

– På den måde får jeg nogle vaner med ting, der har fungeret for mig. Sådan har jeg det også med sengetider – der er ikke nogen, der skal bestemme, om jeg skal sove. Og så bliver jeg oppe med vilje hele natten, selv om jeg er træt. Det skal jeg nok selv finde ud af. Det kan man godt kalde kontrolfreak. Kan selv, vil selv.

– Hvad vil du gerne nå, inden du dør?

– Jeg har ikke så mange mål på programmet. Jeg ville blive meget ærgerlig, hvis jeg døde, inden mit nye album kom. Det kommer til januar. Altså, det håber jeg da.

– Op til et show eller en premiere tænker jeg tit: ’Fuck, hvis jeg nu ikke når at lave det, hvem skal så arve det? Hvem skal sætte det op? Det må ikke gå til spilde’.

– Skal du have børn? Så kunne de arve det   ...

– Nej, okay, så vigtigt er det heller ikke.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind