Annonce:
Annonce:

Ægteskab kostede Klaus Pagh venner

Flere kammerater skred, da Klaus Pagh giftede sig med den 45 år yngre thaipige Nancy. - Måske venskabet bare ikke var stærkt nok, lyder Paghs rolige forklaring

Klaus Pagh holder sammen med Nancy nytår i et stort dansk-thailandsk selskab. (Foto: Linda Johansen)
Klaus Pagh holder sammen med Nancy nytår i et stort dansk-thailandsk selskab. (Foto: Linda Johansen)
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte
Selv om han er ovenud forelsket i sin kone, deler enkelte af 73-årige Klaus Paghs venner ikke hans begejstring for den thailandske kvinde, han giftede sig med sidste år.

Flere er hoppet fra efter brylluppet.

– Jeg kan mærke, at de synes, det er underligt med en thaipige. Det er en fornemmelse, jeg har. At de ikke vil være sammen med hende. Og det forstår jeg jo ikke.

For jeg synes jo, hun er dejlig at være sammen med, siger Klaus Pagh til Ekstra Bladet.

Han har blandt andet fået færre invitationer, efter at han blev gift med Nancy, der er 28 år.

Har mistet venner før
– Og der er flere, der ikke længere er i mit liv, efter at jeg blev gift. Måske venskabet bare ikke var stærkt nok, lyder det fra Klaus Pagh.

I det hele taget er det længe gået ned ad bakke med hensyn til vennerne for den tidligere teatermand.

Først røg der en del venner, da han ikke længere var noget ved musikken, så nåede han en alder, hvor vennerne begyndte at dø, og nu er Nancy så for meget for nogle af de tilbageblevne.

Anderledes nytårsaften
De faldne i vennerækken bliver nu erstattet af en helt ny samling venner, der har mere til fælles med det liv, Pagh lever i dag.

Derfor holder han og Nancy i år en lidt anderledes nytårsaften end den, de holdt for to år siden, hvor det inviterede vennepar aldrig dukkede op.

Det skyldtes dog ikke Nancys nationalitet, men det faktum, at manden fra parret kort forinden havde forelsket sig i en anden kvinde under en middag.

– Vi holder nytår i et dansk-thailandsk selskab. Vi bliver omkring 60 mennesker, og jeg glæder mig meget, fordi thaierne er sådan nogle gode mennesker, siger Klaus Pagh.

Med slet skjult henvisning til de 'venner', der ikke kunne forlige sig med konens nationalitet.
Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Danskerne har tabt tilliden til politikerne
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: