Synnøve: Gud er min far

Jul - og hva’ så: Tror vi overhovedet på noget mere? Kendte danskere giver deres svar. I dag forfatter Synnøve Søe

Synnøve Søe er sikker på, at Gud holder øje med hende og bliver trist over det, hun foretager sig. Så undskylder hun over for Ham. Foto: Jesper Boye
Synnøve Søe er sikker på, at Gud holder øje med hende og bliver trist over det, hun foretager sig. Så undskylder hun over for Ham. Foto: Jesper Boye
– Hvad tror du på?

– Jamen, Gud er min far, selv om jeg lige har meldt mig ud af folkekirken, fordi de fleste præster overhovedet ikke siger mig et klap.

– Tror du, Gud holder øje med, hvad du går og laver, og blander sig i dit liv?

– Det ved jeg, han gør. Jeg ved også, han bliver trist over det, jeg foretager mig. Jeg taler med ham om det, og jeg siger undskyld. F.eks. bliver han trist over, at jeg bliver ved at kriges med min familie, fordi jeg nægter at være det sorte får. Gud er rigtig utilfreds med, at mange gange skal jeg tilbage til min familie og sige undskyld.

– Hvad kunne du aldrig tilgive?

– At nogle dræbte min søn.

– Dine værste synder?

– At jeg er for selvoptaget, at jeg ikke er så glad for livet, som jeg burde være. Jeg synes, det er blevet meget lille og trist, hvilket er en synd.

– Begærer du aldrig din næstes mand?

– Jeg har ikke haft en kæreste i over ti år. Jeg er ikke lesbisk, men bidsk. Jeg er ikke til noget som helst. Kun til mine venner og min søn Romeo. Jeg begærer overhovedet ikke nogen –  sex er ikke et hit –  og jeg har ikke mødt nogen mand, jeg har haft lyst til at overfalde på den måde.

– Hvad giver dit liv mening?

– Det gør min dreng, Romeo, det gør mine venner og folk, som henvender sig til mig. Nogen, jeg kan give noget. Og så mit arbejde –  at skrive bøger er fantastisk.

– Er du bange for døden?

– Læs min nye bog, Skrifte, som udkommer 24. marts. Der er meget afsked i den. Det er den mest hudløse bog, jeg har skrevet.

– Den handler om talkshow-perioden og om hverdagen her på Bornholm, om Afrika og New York. Den er meget personlig og biografisk.

– Jeg tænker og holder mig i live. Sådan er det. Det er ikke noget med, at jeg vil begå selvmord, men jeg tænker hele tiden på, hvad livet er værd. Jeg kunne ellers bare gå ned i havnen –  der er 25 meter –  men det gider jeg ikke. Det er alt for koldt, og det er jeg for doven til. Jeg har Gud, og det er jeg glad for, så glædelig jul til alle.