Afskedsbrev: Pas godt på mine piger

Det var en stærkt bevæget Johnny Hansen, der lørdag formiddag holdt tale ved sin kones begravelse. - Pas godt på mine piger, havde hun skrevet i et afskedsbrev

Johnny Hansen knugede sin ældste datter på vej ud af kirken. (Foto: Ernst van Norde)
Johnny Hansen knugede sin ældste datter på vej ud af kirken. (Foto: Ernst van Norde)
Følg Danske kendte

Helle Beckhøj havde efterladt sig et brev, før hun tidligere på ugen valgte at tage sit eget liv.

Det fortalte Johnny Hansen under sin tale i Hurup Kirke, som lørdag formiddag dannede ramme om begravelsen af Kandis-forsangerens kone.

Det var svært for de flere hundrede deltagere i begravelsen at høre, hvad den meget påvirkede musiker sagde under sin tale, som han kaldte 'den bryllupstale, han aldrig fik holdt'.

Musikeren afslørede, at han har meget svært ved at holde taler, og det var da også med meget sagte stemme og gråd, at Johnny Hansen fik sagt farvel til sin kone.

'Pas godt på mine piger'
Under talen læste Johnny op fra sin kones afskedsbrev, hvor Helle Beckhøj blandt andet skrev, at familien ville få et bedre liv uden hende.

- Det er selvfølgelig ikke sandt, lød det fra den stærkt bevægede Johnny Hansen, der virkede som en mand, der ikke kunne forstå, hvorfor hans kone havde taget det drastiske skridt.

I talen var Johnnys gentagne budskab til sin nu afdøde kone, at 'hvis du da bare havde åbnet op, så havde vi været der for dig'.

Det lå også mellem linjerne, at musikeren mente, at han måske havde taget sig lidt for meget af sin egen karriere.

Helle Beckhøj bad som en sidste ting i brevet sin mand om at passe godt på sine piger, hvilket han lovede sin afdøde kone i sin tale.

Døtre opløst af gråd
Det var oprindeligt meningen, at begravelsen skulle være for de nærmeste og kun for inviterede, men alligevel var den lille Hurup Kirke fyldt til bristepunktet.

Stemningen i kirken var selvsagt meget trykket, og især under Johnnys tale var der mange, der græd.

Under ceremonien i kirken blev der desuden spillet 'Amazing Grace' på trompet.

Både de to døtre på 12 og 15 år var helt knuste under begravelsen, og Johnny Hansen havde et solidt greb om sin ældste datters skuldre, da de støttede hinanden, mens de gik efter kisten ud af kirken.

Helle Beckhøj blev tirsdag fundet død, efter hun havde hængt sig i et sommerhusområde udenfor Thisted. Hun blev 41 år.

Seneste nyt

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.