Frøkjær: Ja, vi er kærester

Go' Morgen-værten har på ny fundet kærligheden gennem jobbet – denne gang med 'Station 2' redaktøren Michael Robak. Se Cecilies nye kæreste her

Cecilie Frøkjær har igen fundet kærligheden. (Foto: Steen Evald/TV 2)
Cecilie Frøkjær har igen fundet kærligheden. (Foto: Steen Evald/TV 2)

Den 40-årige Tv-vært Cecilie Frøkjær er ikke længere single.

Seks måneder efter bruddet med manden igennem 7 år, Lars Daneskov, danner hun nu par med den et år yngre Michael Robak, der arbejder som redaktør på TV2’s kriminalmagasin 'Station 2'. Det skriver Se og Hør i dag.

I følge ugebladet, har de to kendt hinanden godt i tre måneder.

- Ja, vi er kærester, skriver Cecilie i dag i en SMS til Ekstra Bladet.

Cecilie Frøkjær var indtil april gift med journalisten Lars Daneskov, som hun har to børn sammen med. Deres ægteskab nåede at vare 7 år.

Michael Robak har selv to børn, heraf et fra et tidligere forhold med journalisten Sofie Rud.