Se Oliver Bjerrehuus blive skadet ved farligt udspring

Reality-stjernen Oliver Bjerrehuus kommer alvorligt til skade efter et udspring fra 7,5 meter-vippen i programmet 'Stjerner på Vippen' - se dramaet her

Alvorlig skade: Oliver Bjerrhuus ligger ubevægelig og i store smerter i svømmehallen efter et udspring fra 7,5 meter-vippen, der gik helt galt. (Foto: TV3)
Alvorlig skade: Oliver Bjerrhuus ligger ubevægelig og i store smerter i svømmehallen efter et udspring fra 7,5 meter-vippen, der gik helt galt. (Foto: TV3)

- I starten var det ligesom en leg. Og det var bare sjov og tant og fjas det hele. Nu er der gået sport i det. Og så sidder nerverne helt ude på kroppen. Jeg forhandler med frygten hvergang, siger Oliver Bjerrehuus i det stærke video-klip, som Ekstra Bladet bringer her.

Og ordene bliver udtalt lige før Oliver Bjerrhuus får sin alvorlige skade ved et udspring fra 7,5 meter-vippen.

På videoen kan man se, hvordan den skadede Oliver Bjerrehuus nærmest bliver båret op af vandet efter sit katastrofale udspring. Og mens han ligger ubevægelig og med store smerter, bliver han spurgt, om det er nakken eller skulderen, det er galt med. Og Oliver svarer: Både nakken og skulderen.

For tre uger siden sagde Oliver Bjerrehuus følgende om ulykken til Ekstra Bladet:

- Jeg har fået en dobbelt diskusprolaps i nakken, og jeg har forstrukket nogle nerver på begge sider af halsen. Jeg er helt færdig. Det var et spring fra 7,5 meter vippen der gik galt, siger Oliver Bjerrehus, som ikke har fungeret optimalt siden ulykken.

Oliver Bjerrehus skadet

Oliver Bjerrehuus er i 'Stjerner på Vippen' på hold med Joachim Knop.

Se den dramatiske finale i 'Stjerner på Vippen' i aften på TV3 klokken 20.00.