- ’Norén’ har jeg prøvet at spille - instrueret af Michael Moritzen. Det var det ondeste manuskript, jeg nogensinde har haft i hænderne. Det var en stor oplevelse, men for mørkt til mig på det tidspunkt. Så den slags teater kan jeg med sikkerhed sige, at jeg ikke har opsøgt siden. Eller har fået tilbudt for den sags skyld.

Peter Frödin runder i dag et skarpt hjørne. Men selv om manden nu kan kalde sig både midaldrende og 50-årig, så ligner han stadig en vårhare, og har stadig en legende, teenange-agtig tilgang til sine ting. På den sjove måde forstås.

- Sidst jeg spillede det, folk nok vil kalde ’rigtigt’ teater var for godt seks år siden på Folketeatret, hvor jeg spillede Henrik i ’Maskerade’. Det var i øvrigt Henning Moritzens sidste forestilling. Og jeg synes, da at det var super interessant og jeg var glad for det, men jeg har ikke lavet den slags siden. Det kan selvfølgelig være at det kommer.

Gøgler eller skuespiller - eller det hele i en pærevælling. Frödin skelner ikke. For ham er de to ting i samme familie, og lykken ved hans job er forskelligheden.

- Hvorfor ender du altid i den muntre og gale ende af repertoiret?

- Fordi jeg elsker det. Jeg opfatter ikke mig selv som skør eller skæv, men det ved jeg godt, at folk, som ikke kender mig, gør. Og jeg indrømmer da også, at jeg holder en del fast i det bindegale, griner han.

- Din seneste forestilling var da heller ikke helt rask...

- Da Paprika Steen, Anders W Berthelsen, Line Knutzon og jeg valgte at lave ’Elins Fest’ på Bellevue Teatret, var det en fælles proces. Vi måtte træffe nogle beslutninger om, hvad der egentlig skulle ske på den scene, og det skete vel sådan cirka en halv time før publikum indfandt sig. Og det blev vel nok lidt abstrakt og måske også lidt absurd, men jeg synes, at det blev virkelig sjovt.

- Hvis du ikke opfatter dig selv som skør og skæv, så sig noget, der kan bringe læserne på andre tanker!

- Jeg er så heldig at kunne lave de ting, jeg har lyst til. Og ved siden af dubber jeg (laver stemmer). Men jeg er ikke typen, der er meget opsøgende efter noget nyt, og jeg er heller ikke én, der får angstanfald, fordi ordrebogen ikke er fyldt op to år ud i fremtiden. Det kommer jo, ved jeg erfaringsmæssigt, så jeg går aldrig i panik.

- Og så har du en god mand, der også tjener penge...

- Nu læner jeg mig jo ikke tilbage, og lader mig forsørge af Jon, siger han og viser tydeligt, at han værdsætter drillerier og parforholdshumor.

- Men du blev træt af Søren Østergaard og Zirkus Nemo...

- Nej for pokker. Først lavede vi jo Varieté i Tivoli , og så var jeg med i Nemo to sæsoner. Det var guddommeligt. Zirkus Nemo er noget helt særligt, så det gør vi igen, Søren og jeg. Snart.

- Du filmer lige nu med instruktøren Jonas Elmer...

- Det er bare en lille filmsnas, han skal bruge i ansøgningen til Filminstituttet. Men han er jo også lidt gal, smiler Peter Frödin.