Lars Ulrich var hoppet i det pæne tøj og havde taget sin smukke modelkæreste under armen, da han i aftes troppede op til prisfesten 3D Award.
Det er langt fra hverdagskost, at den danske trommeslager sådan officielt viser sin kærlighed frem, men i aftes kom han hånd i hånd med smukke Jessica Miller, som Lars Ulrich er forlovet med.
Ugeblad: Lars Ulrich skal giftesMiller er næsten et hoved højere end den bare 166 centimeter høje dansker, hvis pande bliver højere og højere med alderen.
Det 50-årige Metallica-medlem fandt sammen med den langbenede model kort efter, at han og Connie Nielsen brød med hinanden.
De to danskere var sammen i ni år fra 2003 til 2012 og fik sønnen Bryce Thadeus Ulrich-Nielsen sammen i 2007.
Lars Ulrich har derudover to børn fra ægteskabet med Skylar Satenstein, og den lille dansker har også været gift med Debbie Ulrich.
Metallica: Nu med yoga og frugtjuiceDet er højsæson for prisuddelinger i Los Angeles, og Lars Ulrich og Metallica var så heldige at kunne hente en statuette med hjem fra 3D Award.
Det er filmen ‘Metallica Through the Never’, der sikrede bandet prisen i kategorien ’Bedste 3D dokumentar’.
- Jeg vil gerne takke Imaging Society og 3D Awards for at beslutte at smide denne pris efter os på den dag, hvor vores film er ude på Blu Ray, VOD og snart i 4K, hvad end så det betyder, jokede den danske trommeslager.