Er de sammen, eller er de ikke sammen?
Spekulationerne og rygterne omkring Medina og Christophers forhold har været mange, siden hun slettede alle billeder af ham fra sin Instragram-profil mellem jul og nytår.
I dag til Benedikte Utzons modeshow bekræftede den 31-årige sangerinde over for ugebladet Se og Hør, at parret ikke længere er sammen. I hvert fald ikke lige for tiden.
- Vi er ikke kærester lige nu, siger hun til ugebladet.
Medina er rejst fra kærestenDet lader dog til, at de to popstjerner stadig er på talefod. Medina fortæller til ugebladet, at de stadig snakker sammen, og at de blandt andet skal ses på lørdag, hvor de begge skal optræde.
Det celebre par blev første gang kædet sammen i april 2012. Dengang var Medina lige kommet ud af et forhold til danseren Mathias Arvedsen, mens Christopher forlod modellen Matilde Green for at være sammen med den ni år ældre popsangerinde.
Medina smider Christopher udForholdet har budt på flere op og ned-ture, men det er første gang, at en af parterne offentligt har meldt ud, at de ikke er sammen.
Ekstra Bladet har været i kontakt med Christophers PR-ansvarlige, Julie Bekker fra Warner Music, der oplyser, at den 21-årige sanger ikke har nogen kommentarer til Se og Hørs historie.