Remees natklub vrimler med rotter

De kendtes rottehul: Åd løs af nødder og skumfiduser på de rige og kendtes natklub Zen - efter flere måneder er problemerne ikke løst

Zens medejer Adam Falbert mener, at både udlejer og kommune har et medansvar for, at rotteplagen har varet i månedsvis. (Arkivfoto: Peter Hove Olesen)
Zens medejer Adam Falbert mener, at både udlejer og kommune har et medansvar for, at rotteplagen har varet i månedsvis. (Arkivfoto: Peter Hove Olesen)

LÆS OGSÅ: Sur smiley og bøde til Nimb for lummer hummer

Du skal være mere end kendt for at blive lukket ind her. Medmindre du får adgang gennem kloakken, har hår over hele kroppen – og fire ben.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at Danmarks førende natklub Zen, der ligger i Nørregade i det indre København og lever godt af at servere dyre drinks for den absolutte top af danske rige og kendte, i månedsvis har været plaget af rotter.

DOKUMENTATION: Her er rapporten fra besøget i maj (PDF-fil)

Klubben er blandt andre ejet af den kendte sangskriver og producer Remee, der ofte besøger stedet sammen med sine lige så kendte venner. Også kendte ansigter som Erik og Anni har brugt Zen som personlig hyggekrog, ligesom DJ Kato forleden holdt sin fødselsdag på stedet.

Gnavede i nødder og skumfiduser
Allerede i slutningen af maj opdagede fødevaremyndighederne imidlertid omfattende rotteproblemer, da stedet fik et rutinetjek. I den store kælder under natklubben fandt kontrollanten ’afgnavede wasabi-nødder og skumfiduser’. Der var også hul på flere poser med de samme madvarer.

DOKUMENTATION: Her er rapporten fra myndighedernes seneste besøg (PDF-fil)

Hverken natklubben eller fødevaremyndighederne er i tvivl om, hvem synderne er: Der er rotteekskrementer i samtlige lokaler på natklubben – bortset fra serveringslokalet og et kølerum i kælderen, står der i den sure smiley-rapport.

LÆS OGSÅ: Jensen's Bøfhus - nu med skimmel og fluer på menuer

LÆS MEGET MERE I EKSTRA BLADET I DAG;

* Rotterne har stadig adgang

* Rotteredens ejer: Der er styr på det