Funny HaHa: Mascha stak selv næsen frem

På Casper Christensens humor-hjemmeside kan de godt se det sjove i det manipulerede foto af en stærkt forslået Mascha Vang

Funny HaHa forsvarer stadig deres sjove billedmanipulation. (Foto: All Over)
Funny HaHa forsvarer stadig deres sjove billedmanipulation. (Foto: All Over)

Under en time lå det manipulerede foto af en stærkt forslået Mascha Vang på Funnny HaHa's Facebookside. Så fandt folkene bag joken ud af, at det nok var smart at pille billedet af igen. Bag Funny HaHa står Casper Christensen, og det var på hans natklub, Sunday, at Mascha Vang sammen med veninden Kira Eggers blev slået ned natten til søndag.

Funny HaHa fjernede hurtigt deres kontroversielle spøg fra deres Facebook-side. Danske kendte Casper Christensens site gør grin med forslået Mascha

Kasper Colding, producer på Douglas Entertaitment, understreger over for Ekstra Bladet, at Casper Christensen ikke har noget at gøre med 'joken' - han er i Los Angeles og ligger og sover lige nu - og siger så videre, at han egentlig synes, det manipulerede foto er 'ret flot'.

- Billedet var et, vi fik sendt ind af en bruger, som vi synes var ret sjovt set sammen med teksten, siger Kasper Colding med henvisning til ordene, der fulgte fotoet: 'At få tæsk er ligesom at træne - man er mest øm på trejde dagen'.

Modellen, der er mor til to små børn, tør ikke komme på Sunday. (Foto: Dreammodels.dk) Danske kendte Sarah Louise: Caspers klub er et farligt sted

Synes du, det er sjovt?

- Det er sjovt, hvis man ser det i den sammenhæng med den tekst, der er skrevet og velvidende om, at man selvfølgelig tager afstand fra, at folk slår på hinanden.

Det forstår jeg ikke ...

- Udgangspunktet er naturligvis, at det er implicit, at vi tager afstand fra, at folk slår på hinanden. Og fotografiet viser jo en helt klar overdrivelse af, hvad der er sket, og vi synes egentlig, det er er ret harmløst at lave en billedmanipulation, siger Kasper Colding, som dog valgte at pille fotoet af igen efter henvendelser fra folk, der følte sig stødt.

Så I fjerner ikke billedet af hensyn til Mascha?

- Mascha stikker også næsen frem og opsøger alt det presse, hun kan få i forvejen – så hun løber den risiko, at folk tager lidt pis på det.

Synes du, det er sjovt?

- Ja, jeg synes det er sjovt. Jeg støtter på ingen måde op om, at folk skal slå hinanden, men når man som Mascha opsøger pressen i den grad, hun gør, og kører sagen op til det, hun har gjort, må man også acceptere, der kommer spin, og folk udnytter det til at konstruere noget sjovt ud fra.

Kira Eggers hjalp sin veninde, så godt hun kunne. (Foto: Anthon Unger) Danske kendte Kira: Jeg tog hans slag mod mit ansigt som en mand



- Tak for alle de søde beskeder og tanker, I sender, skrev Mascha under billedet af sit forslåede ansigt, der var gemt bag store, mørke briller. (Privatfoto) Danske kendte Mascha Vang: Jeg slog ikke først



Sådan så det ud på Funny HaHa's Facebook-side, indtil de fortrød.
Sådan så det ud på Funny HaHa's Facebook-side, indtil de fortrød.


1 af 2 
2 af 2 Funny HaHa forsvarer stadig deres sjove billedmanipulation. (Foto: All Over)