Fabricius-Bjerre: Troede jeg fik Bodil-pris for Klovn

Komponisten Bent Fabricius-Bjerre fik publikum til at skraldgrine, da han modtog sin Æres-Bodil

Bent Fabricius Bjerre ses her til galla-premieren på filmen 'Klovn' sammen med en lang række smukke unge kvinder.(Foto: Jan Sommer)
Bent Fabricius Bjerre ses her til galla-premieren på filmen 'Klovn' sammen med en lang række smukke unge kvinder.(Foto: Jan Sommer)
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

At Bent Fabricius-Bjerre næste gang fylder 89 år, er ikke til at mærke på komponisten. Da han lørdag aften gik på scenen i Bremen Teater i København for at modtage en Æres-Bodil, fik han stående ovationer af publikum, som han derefter underholdt med sin tale.

 

Prisen fik han for sine mange melodier til film og tv gennem årene, men han jokede med, at han først troede, at han skulle have en Bodil for sin cameo (rolle som sig selv, red.) i komediefilmen 'Klovn', hvor han spiller sammen med Casper Christensen. I 'Klovn' spiller den aldrende Bent Farbricius Bjerre en bordel-ejer, der har et luksus-bordel i Jylland med smukke prostituerede fra hele verden.

Læs også:

'Kapringen' fik Bodil

- Jeg tænkte, "Gud ved, om det er for rollen i Klovn", sagde han på scenen.

- Men så vidste jeg godt, at der havde jeg nok skudt lidt over målet, grinede han.

Han var dog glad for at modtage prisen for sin musik.

- Det er en ærespris, og så er man jo beæret. Og når det så er fagfolk, der uddeler prisen, så er man jo dobbelt glad. Det er jo folk, der har forstand på faget, siger han.

Læs også:

Årets Bodil-vinder lider af penis-misundelse

Bent Fabricius Bjerre fortalte også, at han for nylig var ude i provinsen at spille. Og efter koncerten stod der ca. 200 piger i kø:

- Jeg tænkte. Vil alle de unge piger mellem 15 og 17 år virkelig have min autograf. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var ikke det, de kom efter. De ville derimod have en begmand af mig, forklarer Fabricius Bjerre, der i filmen 'Klovn' nærmest er blevet kult for at uddelle en såkaldt begmand til Frank Hvam under et møde i bogklubben, hvor Frank Hvam indrømmer, at han ikke har læst ugens bog..

Bent Fabricius har iøvrigt masser af nye projekter i gang.

- Jeg glæder mig til, at forestillingen Jukebox får premiere i Tivoli, for det er en teaterkoncert med mine melodier, fortæller komponisten, der også har travlt med et andet filmprojekt.

- Der er lavet en ny Olsen Banden-film, en tegnefilm, og der skal jeg spille musikken sammen med Jeppe Kaas, siger han.

Men om det bliver til endnu en rolle i en spillefilm, vil han ikke afsløre.

- Det må du spørge Casper (Christensen, red.) om, han har førsteret til mig, siger komponisten med et glimt i øjet.

Læs her Bodil-komiteens begrundelse:

Film er noget vi ser – og hører. Musikken er en vigtig del af en film. Ja, nogle gange er det jo faktisk sådan, at man husker musikken bedre end filmen, hvis signaturmusikken har siddet lige i skabet og i øret. Og det har den gjort med usvigelig sikkerhed, når komponisten har heddet Bent Fabricius Bjerre. Siden han for godt og vel et halvt århundrede siden hittede over hele verden med ’Alley Cat’, har Bent Fabricius Bjerre været en garanti for dansk kvalitet. Folkelighed og elegance går langt fra altid hånd i hånd, men når det er Bent Fabric, der lader fingrene spadsere og tale, gør de det med usvigelig sikkerhed. Han sætter sin hat som han vil. Og uanset stil og fabrikat, så sidder den altid lige som den skal. Ville Olsen Banden have været Olsen Banden uden Bent Fabricius Bjerres musik? Eller hvad med Matador? Utænkelig uden musikken! Disse charmerende, varme og elegante melodier, der får både det sofistiskerede velvære og den danske hygge til at brede sig i sjælen. Bent Fabricius Bjerre er så dansk som Nino Rota er italiensk. Hans musik giver det hele et løft, et pift og en gang laksko. Hvis der havde været en pris for at gøre det lidt sjovere, lidt smukkere og lidt mere elegant at være dansker, så skulle den gå til Bent Fabricius Bjerre. Sådan en pris har vi ikke. Så vi må nøjes med at give ham en Æres-Bodil. Men den giver vi ham til gengæld også af hele vores hjerte og med al vores respekt. Tænk, at man kan skabe så megen fest og farver med tangenter, der bare er sorte og hvide.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind