Borgen-Birgitte: Jeg er Mikael Persbrandts datter

Birgitte Hjort Sørensen kendt som Katrine Fønsmark i tv-serien 'Borgen' springer ud som Mikael Persbrandts datter i den kommende danske film 'En sang fra hjertet'

Birgitte Hjort Sørensen har brugt tre år af sit liv til rollen som Katrine Fønsmark i tv-serien 'Borgen'. Men hun springer også i det kommende år ud i rollen som Mikael Persbrandts datter i den nye danske film 'En sang fra hjertet'.(Foto: Mogens Flindt)
Birgitte Hjort Sørensen har brugt tre år af sit liv til rollen som Katrine Fønsmark i tv-serien 'Borgen'. Men hun springer også i det kommende år ud i rollen som Mikael Persbrandts datter i den nye danske film 'En sang fra hjertet'.(Foto: Mogens Flindt)
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Hver søndag aften følger næsten halvanden million danskere Birgitte Hjort Sørensen i rollen som Katrine Fønsmark i tv-serien 'Borgen'. Men hun har også for nylig afsluttet en filmoptagelse på Sydfyn i filminstruktøren Pernille Fischer Christensens kommende film 'En sang fra hjertet', hvor hun spiller selveste Mikael Persbrandts datter.

Læs også:

Borgen-Katrine til BBC

Læs også:

Skandinavisk Oscar-par sammen igen

- Det er en herlig rolle. Men jeg tror ikke, at Mikael Persbrandt var helt tilfreds med at have så gammel en datter som mig, fortæller den 31-årige Birgitte Hjort Sørensen til Ekstra Bladet med et glimt i øjet og tilføjer:

- Men det har været en stor ære at spille Mikael Persbrandt datter. Jeg har været en stor fan af ham i mange år. Vi havde nogle rigtig gode dage sammen under optagelserne, siger Birgitte Hjort Sørensen om filmen, der netop nu bliver indspillet på Sydfyn.

Læs også:

Birgitte Hjort Sørensen: - Nu vil jeg ud i verden

Far, datter og barnebarn
Filmen 'En sang fra hjertet' er en følelsesladet fortælling om et møde mellem to fortabte skæbner, en voksen mand og en dreng. Den verdensberømte singersongwriter, Thomas Jacob(Mikael Persbrandt), bor i Los Angeles. Han er en mand med succes og mange brændte broer, som lever og ånder for musikken og ikke meget andet. Da han vender hjem til Danmark for at indspille nyt album med sin faste musikproducer(Trine Dyrholm), tropper hans voksne datter Julie(Birgitte Hjort Sørensen) op. Med sig har hun hans barnebarn, den 11-årige Noa, som Thomas aldrig har mødt. Snart bliver Thomas meget mod sin vilje tvunget til at tage sig af Noa, og de to begynder stik imod alle odds langsomt at finde hinanden igennem musikken. Men så indtræffer katastrofen, og Thomas må se i øjnene, at han skal træffe et valg, der forandrer hans liv for altid.

Stor interesse for 'Borgen' i udlandet
Birgitte Hjort Sørensen fortæller også, at hun i høj grad kan mærke, at tv-serien 'Borgen' netop nu bliver vist hver søndag på DR1.

- Jeg kan godt mærke, at folk kigger lidt mere efter mig på gaderne lige i øjeblikket. Men serien er også godt igang i udlandet. Tredje sæson begynder at køre i Norge, og jeg har lavet flere interviews til Norge, Island og Holland. Men jeg er bare stolt og glad over, at der er så stor interesse for 'Borgen', siger Birgitte, der har brugt tre år af sit liv til rollen som Katrine Fønsmark.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind