Anden er 'årets komiker'

Det blev Anders Matthesen, der løb med prisen som 'Årets komiker' til Zulu Comedy Galla

Anders Matthesen har lige vunder prisen som 'Årets komiker'. (Foto: Claus Peuckert)
Anders Matthesen har lige vunder prisen som 'Årets komiker'. (Foto: Claus Peuckert)

- Jeg skal lige komme mig over chokket. Da jeg så feltet, tænkte jeg, at jeg nok skulle skrive en tale. Ej undskyld. 1000 tak, det betyder en hel masse, sagde Anders Matthesen, der lige har vundet 'Årets komiker', og fortsatte.

- Jeg dedikerer den til alle mine kollegaer, men jeg beholder den selv, haha ej det var fesent. Så dedikerer jeg den til min kæreste, fordi hun har skrevet en af mine jokes. Ej det var også virkelig fesent. Jeg dedikerer prisen til min manager, sagde han. Andens mangager er tilfældigvis også kæresten Cemille.

Anders 'Anden' Mattesen var nomineret sammen med Rasmus Bjerg, Christian Fuhlendorff, Magnus Milang og Tobias Dybvad.

Det er anden gang, at Anders Matthesen vinder årets komiker, sidste gang var i år 2009. Anders Matthesen vinder for showet 'Anders', som han har skrevet sammen med manageren og kæresten Cemille.

'Årets komiker' er tidligere blevet vundet af Linda P, Andreas Bo og Mick Øgendahl.

Årets nye talent
Aftenens anden pris 'Året Läkerol talentpris' vandt komikeren Anders Grau.

- Jeg er helt vildt overrasket, jeg har slet ikke skrevet nogen tale. Men jeg vil gerne takke hele branchen for, at I har taget så godt imod mig, sagde den forholdvis ukendte komiker Anders Grau.

Tidligere har kendte komikere som Thomas Warberg og Tobias Dybvad vundet 'Läkerols talentpris', som er en pris på 100.000 kroner.

Sidse styrede strabadserne
Det har efterhånden været en tradition, at skuespilleren Nikolaj Lie Kaas har styret Zulu Comedy Galla, men i år skulle der nye kræfter til. Sidse Babett Knudsen blev den første kvindelige vært, der skulle styre de komiske strabadser fra scenen.

- Hvis der er nogen, der kan løfte arven fra Nikolaj, så er det Sidse. Hun er fantastisk, sagde radioværten Sara Bro inden hun gik ind i salen.

Nikolaj Lie Kaas kom ikke og støttede den nye værtinde. Han var i stedet til premiere på filmen 'Spies og Glistrup.

1 af 2 Anders Matthesen slikkede på sin nye statuette. (Foto: Rumle Skafte)
2 af 2 Anders Matthesen har lige vunder prisen som 'Årets komiker'. (Foto: Claus Peuckert)