Forholdet mellem Medina og Christopher udvikler sig i disse dage i en hel ny retning.
Parret har i halvandet år hængt sammen - både privat og på de sociale medier.
På Instragram har der været billeder af parret i alle tænkelige situationer. På ferie, sovende, festende og på gåtur med hundene. Men pludselig har Danmarks for tiden mest populære sangerinde slettet alle billeder fra sin profil, hvor Christopher havde sit charmerende krølhårede ansigt med. Medina har givet kæresten et seriøst Instagram-spark.
Medina smider Christopher ud
Samtidig er antallet af mennesker, hun følger på Instagram, skrumpet fra 120 til blot 119. For Christopher er ikke længere en, som Medina ønsker at holde sig orienteret om i sit såkaldte newsfeed.
Vil stadig ses med Medina
Christopher har fortsat billeder af Medina på sin profil, men heller ikke han følger længere popdronningen, som han for nylig flyttede sammen med i Stay Hotel på Islands Brygge.
På de sociale medier spekuleres der derfor lystigt i, om parret har brudt med hinanden hen over julen.
Mens Medina har holdt en usædvanlig lang pause med at poste nye billeder på Instragram, så lagde Christopher fredag aften flere festlige billeder ud.
’På vej til Viborg, Grindsted og Varde for at holde en fest i nat! Kom og få det feedt’, skrev han først på aftenen og lagde dette billede ud.
Senere kom dette billede på Christophers Instagram-profil.
Christopher har for nylig talt ud om forholdet til Medina til damebladet Femina. Her fortalte han blandt andet om, hvordan det var at blive kaldt Medinas unge kæreste i stedet for Christopher.
- Mine venner ved godt, at jeg ikke er Medinas hundehvalp, sagde han blandt andet.
Om der er tale om et brud eller parret forsøger sig med en ny strategi i medierne for at Christopher kan slippe af med hunehvalpe-mærkatet, vil ingen omkring parret svare på.
- Kan det være en bevidst strategi – måske med en karrieremæssig begrundelse, at Medina har slettet billederne af Christopher?
- Det har jeg ingen kommentarer til, siger Martin Bergholt Buhl, der er presseansvarlig for Medina.