TV: Kom med på Danmarks største kendis-cykeltur

Iværksætter-trioen Simon Frank, Simon Lennet og Casper Christensen står igen i år bag cykelløbet Tour de Tisvilde

TV: Kom med på Danmarks største kendis-cykeltur

Livesendingen er slut. Casper Christensen er en af arrangørerne bag 'Tour de Tisvilde'. Vi sender live igen fra klokken 11.30.

Danmarks mest uortodokse cykelløb. Et cykelløb, hvor kun politiet og din samvittighed sætter grænser for, hvad man må og ikke må foretage sig på en racercykel.

Sådan beskriver klubkongerne Simon Frank, Simon Lennet og Casper Christensen cykelløbet 'Tour de Tisvilde', som de tre iværksætter igen i år kan kalde sig arrangører af.

Startskuddet lød onsdag morgen klokken 10 i Hellerup, og herefter gik turen op gennem Nordsjælland og hele vejen til Tisvildes bakkede landskab - en rute på i alt 90 kilometer.

- Der vil i år være plads til folk på alle niveauer – om du klarer ruten på en time, eller om det tager dig 10 timer. Det er vi sgu egentlig pisse ligeglade med, så længe du møder op med højt humør og barberede lårbasser og er klar til at give den én over cyklen, siger Simon Lennet.

De tre arrangører hade i år gjort plads til 500 deltagere, og en anden markant ændring fra tidligere er, at drengene denne gang havde fået tilladelse til løbet, så det rent faktisk var lovligt at cykle med.

- Vi har lært af sidste års småfejl og glæder os som små børn på epo til at vise, hvordan et Københavnercykelløb skal skrues sammen, udtaler Simon Frank.

300 cykel entusiaster var med, og Casper Christensen agerede kommentator undervejs fra en åben sportsvogn.

I klippet over artiklen kan du høre, hvad han havde på hjerte, inden løbet blev skudt i gang.