Brigitte Nielsen tilbage på flasken

Den danske skuespiller blev fotograferet, mens hun drak vodka i bilen

Brigtte er tidligere blevet fotograferet med en flaske efter sin rehab. Her fra en tidligere druktur. (Arkivfoto: All Over).
Brigtte er tidligere blevet fotograferet med en flaske efter sin rehab. Her fra en tidligere druktur. (Arkivfoto: All Over).

Hun har i mange år kæmpet en hård kamp mod alkoholens dæmoner og har aldrig lagt skjul på, at det er hårdt og at hun vil få tilbagefald.

Og Brigitte Nielsen havde forleden endnu et tilbagefald.

Den engelske avis Daily Mail bringer i dag en billedserie af Brigitte taget i Los Angeles, hvor hun parkerer sin bil og derefter tager en slurk af sin Popov-vodka, inden hun stiger ud og gemmer flasken i tasken, mens hun kigger sig omkring for at tjekke, om nogen ser hende gemme beviset.

Brigitte Nielsen gik første gang til afvænning for sin alkoholisme i 2007 og året senere medvirkede hun i tv-programmet 'Celebrity Rehab with Dr. Drew'.

Alligevel gik det galt igen. En paparazzi tog billeder af hende, mens hun rullede fuld rundt i en park i Los Angeles, hvor hun også var i gang med at drikke vodka.

Gitte Nielsen i en privat stund - der desværre for hende blev foreviget af en fotograf. (Foto: All Over Press) Danske kendte Så blev Gitte Nielsen (desværre) verdensberømt igen

- Når man ser de billeder, kan jeg godt forstå, at folk bliver bekymrede. Men der er ingen grund til alarm, har hun tidligere fortalt.

Tidligere har hun fortalt Ekstra Bladet om de konsekvenser, hendes massive drikkeri havde i relation til familien.

- Mine drenge blev kede af det, når jeg ikke kom til deres fodboldkampe, eller når der var teater på skolen, og jeg aldrig nåede frem, fordi jeg var blevet træt og ugidelig. ' Kommer mor, kommer mor?', spurgte de. Men jeg orkede det ikke. Og det kan jeg aldrig tage tilbage. Jeg var tarvelig og egoistisk og en kujon. Alt det en mor ikke burde være, lød det fra Brigitte, der i USA blev berømt via sit ægteskab med Sylvester Stallone.

-har du brug for et godt råd, så skriv til Gitte Nielsen. (Foto: Benjamin Kürstein) Samfund Gitte: Sådan var Jacko i virkeligheden

Efter at hun var blevet fanget i parken i Los Angeles, fortalte hun:

- Jeg har talt med min sponsor fra AA og jeg fortsætter med at komme til møderne. Jeg er dedikeret til mit alkoholfri liv og jeg vil ikke lade dette tilbagefald definere mig. Jeg er ikke perfekt og jeg slås mod en sygdom. Og ja, der vil være tilbagefald, men jeg ved, hvad jeg skal gøre for at være sund.

Nu er hun - forhåbentlig kun midlertidigt - tilbage på flasken.

Du kan se den engelske avis' billeder her

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Brigitte Nielsen.