B.T.-boss efter 'nedsmeltning': - Det var en katastrofe

Chefredaktør på B.T., Michael Dyrby, blev kørt over i søndagens 'Presselogen' på TV2 News, erkender han i en mail til sine medarbejdere

Michael Dyrby undskylder i en mail til sine medarbejdere sin optræden i 'Presselogen'. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Ritzau Scanpix
Michael Dyrby undskylder i en mail til sine medarbejdere sin optræden i 'Presselogen'. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Ritzau Scanpix

Der var tale om nedsmeltning for åben skærm, da chefredaktør på B.T., Michael Dyrby, i søndagens 'Presselogen' på TV2 News skulle stå på mål for den seneste tids anklager om grænseoverskridende adfærd på avisen.

Det erkender Dyrby selv i en mail til de ansatte på B.T., som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

'Jeg så det samme som jer i søndagens presseloge - eller rettere, jeg oplevede det fra første parket. Det var en katastrofe - en nedsmeltning - en chefredaktør, der blev udstillet, så det gjorde ondt', starter han mailen.

I programmet stillede både chefredaktør på Politiken, Anne Mette Svane, og Ekstra Bladets chefredaktør, Kristoffer Eriksen, spørgsmål til Dyrby om hans håndtering af sagen, hvor otte tidligere studentermedhjælpere er stået frem og har fortalt om krænkende adfærd fra en redaktør.

Efter tavshed: Nu taler Dyrby om sexisme-sag

Redaktøren er fortsat ansat, mens de otte studentermedarbejdere er blevet afskediget - en beslutning der ifølge Dyrby ikke har noget med sagen at gøre.

Sagen kort: Krænkelser på B.T.

Otte studentermedhjælpere på B.T. gik i efteråret til ledelsen og fortalte om grænseoverskridende adfærd fra deres redaktør. Han er stadig på avisen. Det skriver Fagbladet Journalisten torsdag den 10. marts.

”Den redaktionelle medarbejderforening på B.T. har enstemmigt vedtaget at udtale skarp kritik af den måde, den øverste ledelse i BTMX har håndteret den sexismesag, der blev afdækket i selskabet i efteråret,” begynder et klagebrev til ledelsen.

Forud for den skarpe henvendelse var gået et forløb, hvor otte studentermedhjælpere havde fortalt ledelsen om grænseoverskridende oplevelser med den redaktør på avisen, der står for at ansætte og vejlede studentermedhjælperne.

En af dem fortæller, at hun allerede under ansættelsessamtalen med redaktøren i sommeren, og at den pågældende redaktør skulle have vist og delt bikini-billeder af hende til hendes nye kollegaer.

Andre beskriver upassende kommentarer om deres udseende og seksualitet.

- Mere eller mindre alle studentermedhjælpere har oplevet at blive nedgjort eller få seksuelle og upassende kommentarer fra ham. Flere allerede til jobsamtalen, fortæller Anne Louise Rühe, en af de ansatte bag en klage til chefredaktionen til Journalisten.

Ansvarhavende chefredaktør på B.T. knytter kun en enkelt kommentar til sagen:

- Det er selvfølgelig en alvorlig sag, når medarbejdere udtrykker mistillid til en ledelse. Så den har vi taget meget alvorligt. Og vi har taget den til efterretning. Vi holdt efterfølgende et stort medarbejdermøde, hvor vi forklarede, hvorfor vi ikke kan behandle en personalesag i fuld offentlighed.

Redaktøren har ifølge B.T.'s ledelse fået en påtale, men han er stadig ansat på avisen.

Der blev desuden stillet spørgsmål til Dyrbys fortid som chef på TV2, hvor der ligeledes har været sager om sexisme og krænkelser.

Det nægtede chefredaktøren pure at svare på.

Dyrby erkender i mailen, at han var dårligt forberedt på de spørgsmål, han blev stillet i programmet, og han forsikrer sine medarbejdere om, at han har 'tusind bedre svar' i sit hoved i dag.

Dyrby i flyverskjul efter anklager om sexisme på B.T.

Læs hvad Dyrby skriver her

Chefredaktør på B.T. Michael Dyrby sendte mandag aften en mail til de ansatte på B.T. efter sin optræden i 'Presselogen' på TV 2 News søndag.

I mailens emnefelt har han - formentlig ved en fejl - fået skrevet: 'HEJ Anders: Jeg vil gerne sende denne mail ud i aften til medarbejderne. Vil gerne have du har set den inden og givet feedback.'

På Twitter bekræfter Berlingske Medias administrerende direktør - Dyrbys chef - Anders Krab-Johansen, at det er ham, der har modtaget mailen i første omgang.

Herunder kan du læse i hovedtræk, hvad Dyrby skriver:

'Jeg så det samme som jer i søndagens presseloge - eller rettere, jeg oplevede det fra første parket. Det var en katastrofe - en nedsmeltning - en chefredaktør, der blev udstillet, så det gjorde ondt.

Jeg var dårligt forberedt og sagde forkerte ord og sætninger, fordi jeg troede, at det åbenbare kunne gå væk med nogle overfladiske formuleringer'.

 

'Jeg fik sagt, at 'personale-sager ikke egner sig til en diskussion i det offentlige rum'. Men det er jo ikke rigtigt, for vi skriver hele tiden historier om personalesager. Det skal vi selvfølgelig fortsætte med. Jeg troede fejlagtigt, at jeg kunne fjerne fokus på og omtale af vores egen konkrete og ubelejlige sag. Det kan jeg selvfølgelig ikke.

INGEN skal møde på arbejde med ondt i maven på B.T. Så enkelt er det. Det kan ikke fjernes med mine ord, at 'personale-sager ikke egner sig til en offentlig samtale'. Hvis medarbejdere føler sig krænket, presset eller har ondt i maven, skal vi reagere og løse det.

Jeg blev overrasket over Politiken og EB's frontalangreb. Jeg var af den opfattelse, at det var Politikens problemer med 120 krænkelsessager vi skulle diskutere, så derfor var jeg helt uforberedt på deres ønske om svar på MIN TV2 tid.

Jeg fik sagt, at det var 'ufint' og 'unfair' at bringe det op - men det var det reelt ikke. Jeg må nyde den samme medicin, som vi i medierne giver andre. Vi stiller ofte spørgsmål, som ikke er en del af dagsorden og det skal vi fortsætte med at gøre.'

 

'Jeg beklager, at min ringe fremtræden har gjort jeres daglige arbejde vanskeligere, fordi i skal forholde jer til hykleriet. Jeg beklager, at jeg ikke var den bedste udgave af en chefredaktør på B.T. Jeg har tusind bedre svar i mit hovede i dag, som jeg burde have givet søndag. Desværre kan tiden ikke skrues tilbage.'

Til slut skriver Dyrby:

'Mine kone siger, at jeg er en langt bedre journalist, end jeg er til at håndtere kriser. Hun har ret.'

'Jeg blev overrasket over Politiken og EB's frontalangreb. Jeg var af den opfattelse, at det var Politikens problemer med 120 krænkelsessager vi skulle diskutere, så derfor var jeg helt uforberedt på deres ønske om svar på MIN TV2 tid', skriver han og fortsætter:

'Jeg fik sagt, at det var 'ufint' og 'unfair' at bringe det op - men det var det reelt ikke. Jeg må nyde den samme medicin, som vi i medierne giver andre'.

Brølende tavshed: Dyrby fjerner chefredaktør fra 'Det Vi Taler Om'

Da det populære sladdermagasin 'Det Vi Taler Om' gik live fredag eftermiddag, var det ifølge vært Ditte Okman planlagt, at chefredaktør Jonas Kuld Ratjhe skulle have været gæst som ellers meget vanligt.

- Jeg har talt med Jonas, som også er nævnt i artiklen, han er jo chefredaktør på avisen og han er også paneldeltager. Jeg har naturligvis spurgt om han vil være med i det her program, og det ville han faktisk rigtig gerne.

Ifølge Ditte Okman skulle det hun og nyhedsredaktøren havde diskuteret, at deltagelsen ville være en 'kærkommen lejlighed' til at diskutere sagen og tage ansvar og forklare hans side af sagen.

- Men så i dag for ganske få timer siden, blev jeg kaldt ind Michael Dyrbys kontor og fik at vide, at det skulle Jonas ikke alligevel.

- Det er ikke Jonas, der har taget den beslutning, men det Michael Dyrbys, siger Ditte Okmann og fortæller, at Michael Dyrby gerne 'vil have det hele lidt på afstand'.

Han slutter af med at beklage situationen over for medarbejderne og love, at tingene skal bringes på plads.

'Jeg beklager, at min ringe fremtræden har gjort jeres daglige arbejde vanskeligere, fordi i skal forholde jer til hykleriet. Jeg beklager, at jeg ikke var den bedste udgave af en chefredaktør på B.T.', skriver han.

Ekstra Bladets chefredaktør: Ekstremt hyklerisk

Ellers tak!

Sådan var svaret fra Michael Dyrby, da han blev spurgt, om han ville give et interview til Ekstra Bladet om sexsime på B.T.

I søndagens udgave af 'Presselogen' forklarede han hvorfor, han ikke ville lade sig interviewe.

- Jeg sagde nej til Ekstra Bladet, der ønskede at lave et videointreview med mig. Det, syntes jeg ikke, var nødvendigt, sagde Michael Dyrby og henviste til, at der var tale om en personalesag.

- Jeg kan selv bestemme, hvad jeg vil tale om. Og jeg vil ikke tale om en personalesag offentligt, understregede han.

Det fik Ekstra Bladets chefredaktør, Kirstoffer Eriksen, til at kalde Dyrbys beslutning for ’ekstremt hyklerisk’.

- Jeg synes, at det er enormt uværdigt, når mediechefer gemmer sig på den måde, som Michael Dyrby har gjort i denne her sag. Det er ekstremt hyklerisk. Det er åbenlyst for enhver, sagde Kristoffer Eriksen.

Politikens chefredaktør, Anne Mette Svane kaldte Michael Dyrbys håndtering af sagen 'rimelig vild'. Og så kom hun med noget af en bredside, der var direkte rettet mod B.T.-chefen.

- Du var en del af den øverste nyhedsledelse på TV2 fra 2002 til 2015, hvor der også har været sager. TV2 har startet hele MeToo-sagen i forhold til mange års sexsime og magtmisbrug, der har fundet sted. Så jeg kunne godt tænke mig at høre dig om tre spørgsmål. Var du selv en del af problemet? Er der noget, du fortryder? Og har du misbrugt din magt overfor kvinder på TV2?, spurgte hun.

Det nægtede Michael Dyrby at svare på

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Michael Dyrby ...

--------- SPLIT ELEMENT ---------

B.T.-boss efter 'nedsmeltning': - Det var en katastrofe

B.T.-boss efter 'nedsmeltning': - Det var en katastrofe

B.T.-boss efter 'nedsmeltning': - Det var en katastrofe

B.T.-boss efter 'nedsmeltning': - Det var en katastrofe