Der er klejner i kagerne.
Det kan man hurtigt konkludere efter et kig på årsregnskabet for Granny's House ApS, hvor 'Bagedyst'-dommer Katrine Foged Thomsen er direktør.
Her har firmaet præsteret et flot resultat for regnskabsåret 2020 trods corona-nedlukningen i landet.
Efter skat har firmaet et overskud på to millioner, hvilket er 100.000 kroner mere, end bundlinjen lød på i 2019.
En stor del af forklaringen på det gode resultat er, at Granny House har skåret ned på lønudgifterne.
Hvor konditorfirmaet i 2019 brugte 10 millioner kroner på personaleomkostninger, brugte de i 2020 cirka halvanden million mindre. Antallet af ansatte er faldet fra 48 til 40 ifølge regnskabet.
Kneb med hygiejnen
I 2020 var Granny's House dog involveret i en sag med Fødevarestyrelsen, fordi de ikke var gode nok til at overholde reglerne.
Det betød, at de mistede deres elite-smileyer i alle filialer.
Ifølge rapporterne havde man i de forskellige butikker store problemer med hygiejnen, og der blev fundet gamle madrester og spindelvæv under kontrolbesøgene.
Fødevarekontrol: Lokums-problemer hos Bagedyst-Katrine
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Selve konceptet bag 'Den store bagedyst' har indbragt millioner. Det kan du læse mere om her (+)