Bandlyst fra tv: - De tør ikke

Türker Alici og Sarah Tiedt er blevet kontaktet af flere produktionsselskaber, som vil lave tv med ham. Men kanalerne tør ikke bruge ham

Der bliver ikke lavet meget tv hos Sarah Tiedt og Türker Alici. Der er nemlig ingen kanaler, der vil have dem med. Foto: Anthon Unger
Der bliver ikke lavet meget tv hos Sarah Tiedt og Türker Alici. Der er nemlig ingen kanaler, der vil have dem med. Foto: Anthon Unger
Følg Danske kendte

Türker Alici og Sarah Tiedt er flyttet sammen i et hus, som de er ved at renovere.

Samtidig kører forretningen Bronuts ganske glimrende, og de forsøger at blive gravide. Men der er én ting, der ikke kører.

- Skal I lave mere tv?

- Det er jo et emne, der dukker op ret tit. Mange spørger, men situationen er, at vi har fået rigtig mange muligheder for at lave tv. Både vores egne programmer, programmer om Bronuts og andet.

- Vi har faktisk lavet to 'dummies' for programmer om Bronuts. Men vi får afslag hver gang på grund af den episode i 'Paradise Hotel', fortæller han.

- Kanalerne tør simpelthen ikke tage Türker ind. Det er for tidligt, siger Sarah Tiedt.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Kastede en flaske
Parret henviser til en episode i 'Paradise Hotel', hvor Türker kastede en flaske i hovedet på en anden deltager, Sarah Dohn. Episoden resulterede i, at han blev smidt ud af programmet.

- Hvordan har du det med at blive afvist på grund af den episode?

- I starten syntes jeg, det var træls, men jeg har vænnet mig til det. Hver gang nogen tager fat i mig og vil lave noget, siger jeg bare, at de bliver nødt til lige at vende den med tv-kanalerne, for jeg tror sgu ikke, de vil have noget med mig at gøre.

- Jeg er blevet kontaktet af så mange, der gerne vil lave noget, men jeg bliver aldrig glad, fordi jeg ved, hvad det fører til: ingenting, siger han.

Han har dog en lidt kryptisk nyhed:

- Uden at sige for meget, kan jeg fortælle, at jeg er blevet kontaktet af noget, der er endnu federe. Endnu større. Og det afventer jeg så svar på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Forretningen Bronuts kører godt, selvom det har været svært efter coronapandemien. Foto: Anthon Unger
Forretningen Bronuts kører godt, selvom det har været svært efter coronapandemien. Foto: Anthon Unger
 

'Det var forkert'
Türker Alici kan godt selv se, at han ikke skulle have gjort, som han gjorde, da han kastede flasken.

- Jeg har fuld forståelse for, at det, jeg gjorde, var forkert. Det burde jeg aldrig have gjort. Men den måde, hun har opført sig på mod mig, den var heller ikke fair, siger Türker Alici.

Han mener nemlig, at de to var gode venner, efter de kom hjem fra programmet, men at hun 'hoppede med på vognen', da kritikken begyndte at regne ned over ham.

Vil have barn
Parret mistede tidligere på året deres ufødte barn, men de har ikke opgivet håbet. Planen er nemlig stadig, at de skal have et barn.

- Det er jo ikke til at vide, hvornår det sker, siger Sarah.

Men Türker er ikke i tvivl:

- Tvillinger til juli. Notér mig lige for, at vi får tvillinger til juli. Nu har jeg sagt det, siger han med et grin.

Det har dog vist sig svært at blive gravide. Men der arbejdes i den grad på sagen.

- Vi er som to kaniner, han skal bare i bund, siger Sarah Tiedt.

Reality Awards løber af stablen 21. januar 2022. Du kan finde billetter til arrangementet her. Husk, at du som Plus-kunde hos ekstrabladet.dk kan se HELE showet live.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør blandt andet om de voldsomme sager fra DR's pigekor i Ekstra Bladets nye podcast 'Kvindetribunalet' med Anna Thygesen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller