Basims sidste farvel til sin mor

Lørdag døde sangerens mor pludseligt bare 61 år gammel. Nu er hun begravet

Basim sammen med sin mor på et billede fra 2014, hvor hun var dybt rørt af sønnens succes. Foto: Mogens Flindt
Basim sammen med sin mor på et billede fra 2014, hvor hun var dybt rørt af sønnens succes. Foto: Mogens Flindt

I en alder af bare 24 år står Basim uden forældre.

Lørdag døde hans mor pludseligt, og for fire år siden mistede sangeren sin far, der tabte flere års kamp mod leukæmi.

Basim sammen med sin mor på et billede fra 2014, hvor hun var dybt rørt af sønnens succes. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Basim i sorg: Min mor er død

Tirsdag sagde Basim et sidste farvel til sin elskede mor, Zohra.

Det skete ved en ceremoni i moskeen i Valby, fremgår det af dette opslag på Facebook.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger tog Basim og hans nærmeste familie derefter til den muslimske gravplads i Brøndby, hvor Zohra nu ligger begravet.

Basims far, Abdel, blev begravet samme sted i 2012.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra sangeren, men Basim bruger tid sammen med sin familie til at bearbejde sin sorg.

Zohra og Abdel fik ud over Basim sønnen Nabil.

24-årige Basin har mistet begge sine forældre. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Massiv støtte til sørgende Basim