På trods af sine mange år i den danske filmindustri er der i øjeblikket godt gang i karrieren for Thomas Bo Larsen.
Den 52-årige skuespiller, der nu er aktuel med anden sæson af DR's dramaserie 'Bedrag', har nu landet en hovedrolle i endnu en dansk serie.
Det skriver Viaplay Original, der står bag den nye serie, i en pressemeddelelse.
Dramaserien, der får navnet 'Veni Vidi Vici', hvilket er latin og betyder "Jeg kom, jeg så, jeg sejrede", er skrevet og instrueret af den svenske instruktør Rafael Edholm, som de fleste danskere kender som karakteren Sonny i kultfilmen 'Den Eneste Ene'.
Bedrag-stjerner: Her er vores favoritserier fra DR
Skal spille filminstruktør
I serien spiller Thomas Bo Larsen rollen som den pressede filminstruktør Karsten Daugaard, som er den ene af to hovedroller. Den anden hovedrolle spilles af Rafael Edholm selv.
Thomas Bo Larsen siger selv om rollen, at den er en af de mere emotionelle, han har spillet i længere tid.
- Det bliver fantastisk at spille Karsten. Han er en almindelig mand, der længes efter at være en stor kunstner, siger skuespilleren blandt andet om sin nye rolle.
Thomas Bo Larsen: Vi skal passe bedre på vores soldater
Bag serien er blandt andre også den Oscarvindende Anders Thomas Jensen, der står bag filmene 'Blinkende Lygter' og 'Mænd og Høns'.
Optagelserne til 'Veni Vidi Vici' begynder dette efterår. Serien får premiere på streamingtjenesten Viaplay i foråret 2017.