Bekræfter: Er ikke længere single

Thalia Pitzner har fået en kæreste, og bejleriet har været otte år undervejs

Thalia Pitzner har fået en ny kæreste. Foto: Henning Hjorth
Thalia Pitzner har fået en ny kæreste. Foto: Henning Hjorth

Kærlighedstoget buldrer derud ad hjemme hos Thalia Pitzner.

Det fortæller hun, da Ekstra Bladet møder hende på den røde løber til Zulu Comedy Galla.

Men det er ikke meget hun vil røbe om den heldige fyr.

- Ja, jeg har fået en kæreste. Men han skal ikke vises frem, lyder det fra Pitzner, da Ekstra Bladet spørger, hvorfor han ikke er med på den røde løber.

Kan ske alt muligt
Og det er nemlig en speciel grund til.

- Så længe man ikke er forlovet, så kan der ske alt muligt. Så ikke før der kommer en ring på fingeren, og jeg ved, at vi har lovet hinanden noget, forklarer hun.

Thalia Pitzner tøver også på spørgsmålet om, hvorhenne parret mødte hinanden, indtil mor afbryder:

- Lad os nu være ærlig og sige det som det er, lyder det fra mor Pitzner, som tilføjer:

- Han gik og sukkede efter dig i alle de år.

Katherina Pitzner afslører, at datterens kæreste har haft et godt øje til Thalia i mange år. Foto: Henning Hjorth
Katherina Pitzner afslører, at datterens kæreste har haft et godt øje til Thalia i mange år. Foto: Henning Hjorth
 

Gammel bekendt
Forholdet har nemlig været længe undervejs, for parret mødte allerede hinanden for otte år siden. Men det var ikke indtil for nylig, at der var amoriner i luften.

- Vi mødte faktisk hinanden for otte år på en restaurant inde i byen, og han har altid haft et godt øje til mig. Men jeg må indrømme, at jeg ikke har vidst, hvem han var, fortæller Thalia Pitzner.

Heldigvis lykkedes det til sidst, og den hemmelige fyr fik endelig Thalia på krogen.

Derfor kan Thalia Pitzner atter smile, efter hun den seneste tid har fortalt ærligt om et svært brud fra sin ekskæreste på de sociale medier.

Thalia Pitzner var ikke meget for at afsløre identiteten på sin nye kæreste. Foto: Henning Hjorth
Thalia Pitzner var ikke meget for at afsløre identiteten på sin nye kæreste. Foto: Henning Hjorth

Hvem Thalias kæreste er, er ikke den eneste ting, familien Pitnzer gerne vil holde for sig selv. Ikke alt er så skinnende glamourøst, som det ser ud til i den kendte diamant-familie. Kom tættere på Pitzner-klanen her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bekræfter: Er ikke længere single

I 'Diamantfamilien' fortæller Thalia Pitzner om at føle, at der ikke sker så meget i midten af 20'erne.