Bekræfter rygter: Vi er kærester

Efter måneders spekulationer bekræfter Asbjørn Nielsen og Christel Trubka nu forholdet

Asbjørn og Christel er kærester. Privatfoto
Asbjørn og Christel er kærester. Privatfoto

Dansk reality har fået et nyt kendispar.

Asbjørn 'Tyren' Nielsen, der er kendt fra 'Ex on the Beach', og Christel Trubka, der er kendt fra blandt andet 'Singletown', bekræfter nu måneders spekulationer: De er kærester og har været det i noget tid.

- Vi har vel været kærester i et par uger, det er ved at være noget tid siden, jeg spurgte hende, griner Asbjørn Nielsen over telefonen.

Han sidder sammen med Christel Trubka, og de understreger begge, at de ikke ønsker at tale om den ballade, der var i forbindelse med Asbjørns brud fra Lærke Wadmann, der ligeledes var en del af 'Ex on the Beach.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Asbjørn Nielsen fortæller, at han fortryder sin deltagelse i 'Ex on the Beach', fordi det var for hårdt for hans forhold til sin tidligere flirt Lærke.

Kærligheden varede ikke ved imellem parret. Foto: Discovery Networks Danmark Danske kendte Vanvittigt realitydrama: - Han var mig utro

22-årige Asbjørn Nielsen er lidt yngre end 24-årige Christel Trubka, og han udbryder kækt:

- Jeg har fundet mig en gammel dame, haha. Ej, hun er pissehamrende sød, og vi har det godt sammen. Det er sjældent, man finder en, man kan så godt med, hvor alt bare spiller 100 procent. Og så er hun jo bare pissesmuk, hvilket selvfølgelig også er en bonus, siger han og tilføjer:

- I forhold til alderen synes jeg, det er rart, at hun er lidt ældre. Hun er et andet sted i sit liv, end en på 18-19-20 år. Christel er selvstændig, og det samme er jeg. Vi er begge ansvarsfulde og bevidste om, hvad vi vil i vores liv.

Asbjørn 'Tyren' Nielsen brugte det meste af sommerens 'Ex on the Beach' på at score Lærke Wadmann. Nu er han kærester med Christel. Foto: Janus Nielsen
Asbjørn 'Tyren' Nielsen brugte det meste af sommerens 'Ex on the Beach' på at score Lærke Wadmann. Nu er han kærester med Christel. Foto: Janus Nielsen

- Der er jo distancen. Du bor i Kolding, hun bor i København. Hvordan håndterer I det?

- Vi er lidt i Kolding, så er vi lidt i København, vi kan begge arbejde hjemmefra, og så er vi måske fem-syv dage ved hende og dernæst hos mig. Vi tager det stille og roligt lige nu. Det er ikke noget, vi vil forhaste, men på sigt tror jeg ikke, Christel giver sig, så det bliver nok mig, der højst sandsynlig skal til København, siger Asbjørn Nielsen.

Asbjørn 'Tyren' Nielsen er blevet ramt af blodforgiftning. Foto: Privat Danske kendte Pludseligt ramt af livstruende sygdom: - Det er foruroligende

- I er jo blevet spurgt rigtig meget ind til, om I er kærester, og hver gang har I svaret, at I bare er venner. Hvordan har det været at holde det hemmeligt?

- Fint nok. Nogen har nok kunnet regne det ud, men det har jeg ikke tænkt så meget over. Vi har bare været sammen og hygget os. Vi har gerne villet tage den med ro og i vores eget tempo, siger Asbjørn Nielsen.

Han fortæller, at parret mødte hinanden via den realitybranche, de begge er en del af.

Teitur og Christel er gået fra hinanden. Foto: Janus Nielsen Danske kendte Det er slut: Kendispar går fra hinanden

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Christel deltog sammen med sin nu ekskæreste Teitur Skoubo i 'Singletown'.

Forholdet betyder også, at han ikke kommer med i 'Ex on the Beach' igen lige foreløbig. Der må man nemlig ikke have en kæreste.

- Det har jeg det sgu fint nok med. Christel behøver jo ikke vide det, griner han og runder håbefuldt af:

- Nu kører det også godt med min coaching, og det ville ikke spille så godt sammen med 'Ex on the Beach', for det sender ikke et særligt professionelt signal til kommende klienter, men jeg kunne da godt tænke mig at være med i noget som 'Robinson' eller 'Fangerne på Fortet'.

Christel Trubka deltog i sommer i 'Singletown' med sin daværende kæreste Teitur Skoubo. De slog efterfølgende op. Foto: Janus Nielsen
Christel Trubka deltog i sommer i 'Singletown' med sin daværende kæreste Teitur Skoubo. De slog efterfølgende op. Foto: Janus Nielsen