Nogen ville måske kalde det en unfair fordel at have fodboldspilleren Nicklas Bendtner til at hjælpe med at vinde en konkurrence over sin kollega, men sådan ser den nye radiovært på programmet 'SommerMorgen' på P3 Maria Arcel ikke på det.
- Jeg er all for celeb endorsement (kendtes støtte red.), siger hun i et af de mange morgenprogrammer, hvor hun sammen med de rutinerede værter Pelle Peter Jensen og Tue Blædel underholder danskerne om morgenen.
Dyster som lytterne
I programmet er det et fast element, at værterne dyster om lytternes stemmer til finde ud af, hvem der har taget den bedste sang med.
Og her har den helt nye radiovært Maria Arcel altså et hemmeligt våben til at vinde folkets gunst.
- Derfor var det også så heldigt, at da jeg mødte på arbejde, havde vores hus-ven ringet ind, fortæller hun inden et klip med Nicklas Bendtner lyder højt og tydeligt i studiet.
- Hej, det er Nicklas Bendtner. Pelle, det kan godt være, at du er den, der styrer på musikken. Og den, der har sit eget program og det ene og det andet, fortæller han indledningsvist til både værter og lyttere, inden han går over til at beskrive, hvorfor Maria Arcel kommer til at vinde sangdysten.
- De numre, Maria hun vil spille, de kommer til at slå dine, fordi hun har det der lidt græske, og det bliver et hit i radioen, fortæller Nicklas Bendtner og refererer til Maria Arcels græske rødder. Den smukke radioværts familie er fra øen Lesbos i Grækenland.

Men medværten Pelle Peter Jensen er dog ikke helt overbevist om, at det er Nicklas Bendtner, der har ringet ind.
- Det er meget sjovt, du har lavet din stemme om til Nicklas Bendtner og ringet ind, Maria, siger Pelle Peter Jensen afslutningsvis i klippet.
Men man som kan høre i klippet er der ingen tvivl om, at det er Nicklas Bendtner, der taler i radioen.
En god gimmick
Til Ekstra Bladet fortæller Maria Arcel, at det bare er en sjov gimmick, at Nicklas Bendtner ringer ind i studiet. Hun har dog ikke lyst til at udtale sig yderligere.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har de to været venner i adskillige år, og hvis man kigger på på Maria Arcels Instagram, kan man da også se, at de to har kendt hinanden længe.
Derfor er det også klart, at den garvede fodboldspiller gerne vil hjælpe sin veninde med at gøre det godt i radioen.
Man kan lytte til Maria Arcel på P3 i programmet 'SommerMorgen'.