Bendtner i kæmpe kovending: Derfor rejste vi

Det vakte stor postyr, da Bendtner og en række andre kendisser i starten af året rejste til Dubai midt under lockdown

Bendtner forklarer nu mere om, hvorfor han valgte at tage til Dubai til trods for, at myndighederne på det kraftigste frarådede alle rejser. Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix
Bendtner forklarer nu mere om, hvorfor han valgte at tage til Dubai til trods for, at myndighederne på det kraftigste frarådede alle rejser. Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix

En lang række kendisser havnede i modvind, da de i starten af året rejste til Dubai midt i coronalockdown stik imod myndighedernes anbefalinger.

En af dem var den tidligere fodboldspiller Nicklas Bendtner, der efter mange ugers rygter på de sociale medier gik til tasterne på Instagram og forklarede, at han rigtig nok var i Dubai og kæmpede for at komme hjem, efter Danmark havde stoppet alle flyvninger fra landet på grund af mistanke om sløseri med test.

Dengang lød forklaringen fra Bendtner, at han sammen med sin nu forhenværende kæreste Philine Roepstorff var taget til Dubai for at arbejde.

Nu har piben omkring rejsen dog fået en helt anden lyd, og i serien 'Bendtner & Philine' på Discovery+ trækker Bendtner i land og forklarer, at der var en helt anden grund til, at de tog til Dubai.

– Jeg har enormt meget brug for et break sammen med vennerne. På nuværende tidspunkt har jeg brug for at kunne slappe af, tage ud og spise og føle noget frihed med mine venner, siger han i programmet.

Her fortæller han også, at han og Philine havde brug for en pause fra hverdagen, fordi de havde problemer i forholdet.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at Philine og jeg har været ret udfordrede i kærlighedslivet. Vi føler, at det er en nødvendighed at tage den her rejse for at se, om vi kan få det til at blomstre igen, siger han.

Bendtner og Philine er ikke længere kærester. Foto: Linda Johansen
Bendtner og Philine er ikke længere kærester. Foto: Linda Johansen
 

En smule uansvarligt
Også Philine Ropestorff fortæller i programmet om rejsen:

– Det er selvfølgelig en smule uansvarligt under de her omstændigheder, men det er vigtigt, at vi prøver at være sammen bare ham og jeg, lyder det fra Philine Roepstorff.

Her ses Bendtner og Philine på en rejse i Italien. Foto: LOCU/Ritzau Scanpix
Her ses Bendtner og Philine på en rejse i Italien. Foto: LOCU/Ritzau Scanpix

--------- SPLIT ELEMENT ---------