Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen er død

I sit hjem i Italien er Jørgen Haugen Sørensen, der er blandt de største danske billedhuggere, sovet ind

Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen er sovet ind i en alder af 87 år.
Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen er sovet ind i en alder af 87 år.
Følg Danske kendte

Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen er død - 87 år gammel. Han sov stille ind i den italienske by Pietrasanta, der er kendt for sin marmor, torsdag morgen.

Det oplyser tidligere direktør for Bornholms Kunstmuseum Lars Kærulf Møller på vegne af familien.

Jørgen Haugen Sørensen havde sin debut i 1954 på Charlottenborg og har siden da været en aktiv og betydningsfuld dansk kunster.

Gennem sine mange aktive årtier arbejdede han med en lang række materialer, men er bedst kendt for sine skulpturer i ler.

- Med leret kan man øjeblikkeligt nå frem til en form, ens handlinger er umiddelbart synlige. Jeg kan lade mine hænder følge øjet, til et direkte aftryk i leret, ud fra det rum jeg befinder mig i her og nu, sagde han i 1996 ifølge en biografi på hans hjemmeside af Per Hovdenakk.

Før det har Jørgen Haugen Sørensen lavet en stribe kendte værker, der er kendetegnet for deres store og bastante stil.

I Danmark står han blandt andet bag skulpturen 'Huset der regner', der pryder Sankt Hans Torv i København, Ikast-stenen fra Frisenborgparken og den gruppe af hvide, forvredne figurer, der stod foran hovedindgangen på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.

Haugen Sørensens skulptur på Sankt Hans Torv på Nørrebro i København. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Haugen Sørensens skulptur på Sankt Hans Torv på Nørrebro i København. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
 

Allerede tidligt i sin karriere flyttede Jørgen Haugen Sørensen til Paris, hvor han var en aktiv del af byens kunstneriske opblomstring i 1960'erne.

Siden da flyttede han til Pietrasanta nord for Pisa ud til det Liguriske Hav. Pietrasanta tiltrak mange kunstnere i 1970'erne, men har grundet sin marmorproduktion i langt længere tid været kendt blandt billedhuggere.

Her slog han sig ned og fortsatte sit virke. Fra 1990'erne som beskrevet meget i form af lerskulpturer af aparte motiver som groteske menneskefigurer med svinehoveder.

Jørgen Haugen Sørensens værkl: Thats Why We Call Them Dogs Datering. Foto: Stine Bidstrup
Jørgen Haugen Sørensens værkl: Thats Why We Call Them Dogs Datering. Foto: Stine Bidstrup
 

- Jørgen Haugen Sørensen har fortalt sin sidste historie, men hans værk lever videre og minder os om den menneskelige dårskab, som han med en pessimistisk, mørk, men kærlig humor stillede frem for os, skriver Lars Kærulf Møller.

Jørgen Haugen Sørensen, der var aktiv til det sidste, efterlader sig sin kone og fire børn.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time