Bircow rystet: Forsøgt røvet ved højlys dag

Fitness-guruen var tæt på at få stjålet sin nye dyre ring af unge fyre, som påstod, de ville have hende ud af bilen 'og danse zumba'. Nu advarer hun andre mod tricktyve - og sender stor ros til politiet

Charlotte Bircow blev forsøgt frastjålet sin nye dyre ring af tricktyve i København torsdag. Privatfoto
Charlotte Bircow blev forsøgt frastjålet sin nye dyre ring af tricktyve i København torsdag. Privatfoto
Følg Danske kendte

Hun blev kendt for en legendarisk aerobic-video fra 1990 med titlen 'Balder af stål'.

Men nu står det klart for enhver, at 60-årige Charlotte Bircow vist også har nerver af stål.

Det må være et faktum, efter at fitness-dronningen egenhændigt fik afværget et udspekuleret tricktyveri mod sig i går torsdag.

Charlotte Bircow er således fortsat en anelse 'shaky', som hun kalder det, efter at hun i går var udsat for en yderst ubehagelig konfrontation, som hun frygter, kunne have udviklet sig langt værre end tilfældet blev - ja, måske endda med vold til følge. 

Det skriver hun på sin Instagram-profil, hvor du kan læse alle detaljerne fra episoden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kun på grund af sin forudseenhed og hurtige reaktion undgik fitness-dronningen således af få frastjålet blandt andet sin nye dyre ring, som hun just har fået af kæresten Per Steffensen, der er tidligere Brøndby-spiller og gennem mange år en internationalt kendt fodboldagent.

Det skete, da de to unge tricktyve med østeuropæisk udseende henvendte sig til Charlotte Bircow ved Landgreven, hvor hun var på vej hen til sin bil, og med diverse søforklaringer forsøgte at henlede hendes opmærksomhed på både high fives og zumba-dans.

Men deres intention var i virkeligheden at stjæle fra hende.

Alarmklokkerne ringede straks hos Bircow, der resolut satte sig ind i sin bil, men blev revet i håndleddet og forsøgt hevet ud af øsen igen af tyvene, inden det lykkedes hende at få lukket døren og køre væk i høj fart, så hun nær havde kørt de formastelige ned i samme moment.

Efterfølgende tog hun dog en runde i området i forsøget på at fange tricktyvene på kamera, og derefter meldte hun optrinnet til politiet - med succes.

Få timer efter kunne etaten nemlig anholde de to mistænkte.

Gucci er 'nam-nam'
Charlotte Bircow uddyber gerne til Ekstra Bladet, selv om hun er på vej til Monaco for at fejre nytår.

- Der var åbenbart otte lignende tilfælde med de samme personer, så nu kommer de ind at sidde i lang tid. Stor tak til politiet - det må du gerne skrive. De var simpelthen så effektive, siger Bircow og fortsætter:

- Jeg har jo læst om folk, som har fået frastjålet f.eks. sit ur om natten, så jeg mistænkte straks, at noget var galt. Jeg kom jo i en pæn frakke og med en Gucci-taske, så det var jo bare nam-nam for dem. De er jo superdygtige, sådan nogle tricktyve, så man kan hurtigt komme galt afsted, fortæller Charlotte Bircow.

Vil advare andre
Bircow forklarer, at hun har valgt at lave opslaget for at advare andre, der færdes i centrum af København, mod tricktyve-fænomenet.

Flere kendte følgere på Instagram har da også kommenteret Bircows rystende beretning.

'Hold da kæft. Godt gået, Charlotte,' skriver forfatteren Sara Blædel.

'Shit hvor klamt. Håber du er ok,' skriver tv-vært Lisbeth Østergaard, ligesom netop afgåede 'Go' morgen Danmark'-værtinde Puk Elgaard mener, at 'det var godt klaret.'

Charlotte Bircow er kæreste med den tidligere fodboldspiller og nuværende fodboldagent Per Steffensen, sombor i  Monaco. Hun er netop nu på vej ned for at fejre nytår med ham. Foto: Henning Hjorth
Charlotte Bircow er kæreste med den tidligere fodboldspiller og nuværende fodboldagent Per Steffensen, sombor i Monaco. Hun er netop nu på vej ned for at fejre nytår med ham. Foto: Henning Hjorth
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?