Birthe Kjær afslører: Derfor fik jeg aldrig børn

Dansktop-ikonet valgte at prioritere karrieren over mand og børn

Birthe Kjær får sat fødselsdags-frisuren af kendis-frisøren Dennis Knudsen. Foto: Henning Hjorth
Birthe Kjær får sat fødselsdags-frisuren af kendis-frisøren Dennis Knudsen. Foto: Henning Hjorth
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Birthe Kjær får ordnet håret og lagt diskret makeup hos kendis-frisøren Dennis Knudsen.

Den altid velholdte dansktop-legende har en god grund til at skulle være ekstra fin dagen før noget af en mærkedag i dag, lørdag 1.september.

Her runder hun nemlig 70 år og gør det med sædvanlig klasse.

– Det der med 70 lyder så gammelt. Men sådan føler jeg mig jo ikke. Men jeg er glad for at blive 70, siger Birthe Kjær i et noget ubekvemt sofa-arrangement i hjørnet af Dennis Knudsens salon i det indre København.

Håret er vel sat, og smilet som sædvanlig bredt og hjertevarmt hos sangerinden, der sammen med den runde fødselsdag såmænd også kan fejre 50-års jubilæum som frontfigur i den lette popmusik, hvor hun aldrig er sprunget over, hvor gærdet var lavest.

Fuck Britney! Birthe vælter Smukfest

Der kæles for detaljerne hos kendis-frisøren. Foto: Henning Hjorth
Der kæles for detaljerne hos kendis-frisøren. Foto: Henning Hjorth
 

Gennem karrieren har hun altid forsøgt at udfordre sig selv med musik og andre opgaver, som har brudt med de vante mønstre – og det uden at miste taget i det trofaste publikum, som stadig skråler med på de eviggrønne hits som ’Arrivederci Franz’, ’Sommer og sol’, ’Pas på den knaldrøde gummibåd’ og ikke mindst Grand Prix-vinderen ’Vi maler byen rød’.

Så skulle der underskrives kontrakter. Foto: Ritzau Scanpix
Så skulle der underskrives kontrakter. Foto: Ritzau Scanpix
 

Opdaget af Johnny Reimar
Denne sommer bragte det hende bl.a. til Smukfest i Skanderborg med sit velspillende Feel Good Band, som – til Birthes glædelige overraskelse – fik selv den notorisk kritiske Thomas Treo til at dele glad ud af stjernerne i Ekstra Bladet.

– Har han ikke måttet høre meget for det, spørger Birthe Kjær smilende.

– Det kan jeg ikke forestille mig.

– Jeg er jo nok ellers ikke lige det, han hører mest.

Men kvalitet vil altid blive værdsat, og inden for sit område sætter ingen barren højere end Birthe Kjær.

Birthe Kjærs optræden på årets SmukFest fik en flot anmeldelse af Thomas Treo. Hør hvad hovedpersonen selv mener om koncerten i indslaget her.

Birthe Kjær skamrost: Godt jeg ikke vidste, at Treo var til stede

Johnny Reimar var hurtigt fremme med pladekontrakten. Foto: Ritzau Scanpix
Johnny Reimar var hurtigt fremme med pladekontrakten. Foto: Ritzau Scanpix
 

Det startede for alvor i 1968 – efter Birthe havde sunget fra 12-års-alderen i Sunshine Trioen – da Johnny Reimar hørte hende en aften i Aarhus på La Cabana, hvor hun havde et ugelangt engagement med et italiensk orkester.

– Han kunne åbenbart lide, hvad han hørte, og han gav mig en pladekontrakt. Det siger han selv, at han aldrig har fortrudt, og jeg har da slet ikke.

Første single hed ’Arrivederci Franz’, og den strøg direkte ind på førstepladsen på Dansktoppen, der var startet tre måneder forinden.

Her overtog Birthe Kjær sjovt nok førstepladsen fra sin pladechef, Johnny Reimar, der havde ligget lunt i svinget med ’De violer du plukker’.

Så gik det ellers derudad for Birthe Kjær. Jobbene væltede ind, og dansktop-hittene kom i en lind strøm med hendes tredje single, ’Casatschok’ –’vi lavede kun singler dengang’ – som den næste af mange førstepladser på hitlisten.

Efteråret står på jubilæums-turne i store koncert-huse. Foto: Henning Hjorth
Efteråret står på jubilæums-turne i store koncert-huse. Foto: Henning Hjorth
 

Jubilæums-turné
Så travlt fik hun – og blev ved med at have – at Birthe efter et halvt år med orlov fra sparekassen, hvor hun var elev, fik modet til at sige lærepladsen op, selvom det officielt hed sig, at hun havde orlov på ubestemt tid.

Hun kom aldrig tilbage. – Og nu er jeg nok faldet for aldersgrænsen, lyder det frisk fra ikonet.

50 år efter er situationen ikke meget anderledes, og jubilæet markeres med en stor efterårsturné med det 12 mand store Feel Good Band med 21 koncerter i de store musikhuse rundt om i landet med start 14. september.

Johnny Reimar om sin gigantiske smølfe-succes: Så meget solgte jeg

– Store steder, det er så vildt. Jeg glæder mig sådan, siger Birthe, der efter aftale med orkestret derefter holder en pause til maj, inden den nye festival-sæson så indtages.

– For ti år siden, da du blev 60, sagde du, at du ikke kunne forestille dig selv stå og synge som 70-årig?

– Det havde jeg heller ikke troet. Jeg fik min blodprop som 57-årig, og jeg tvivlede på, at jeg ville nå at blive 60. Det gjorde jeg så, men jeg kunne slet ikke forestille mig at blive 70. Så jeg tænkte, jeg hellere måtte få min rate-pension udbetalt som 60-årig, ellers ville jeg sgu ikke nok ikke nå at få det hele udbetalt. Den udløber så nu, så fremover må jeg til at klare mig for folkepensionen.

Birthe Kjær vandt Melodi Grand Prix med 'Vi Maler Byen Rød'. Foto: Per Helner
Birthe Kjær vandt Melodi Grand Prix med 'Vi Maler Byen Rød'. Foto: Per Helner
 

Det må aldrig blive sølle
– Ahhh, næppe?

– Jeg er ikke milliardær, men jeg har selvfølgelig nok til at kunne leve et anstændigt liv, hvis jeg en dag stopper. Et eneste krav er, at jeg fortsat skal kunne synge rent. Som Holger Juul Hansens bog hedder: ’Det må aldrig blive sølle’. Men jeg tror, jeg er selvkritisk nok til selv at kunne høre det, hvis det er på tide at stoppe.

– Mange undrer sig over, at en flot dame som dig aldrig er blevet gift og fået børn?

– Det er jo ikke, fordi jeg ikke har haft kærester, det gider jeg ikke rigtigt at snakke om længere.

Den Lille Havfrue på fast grund. Foto: Ritzau Scanpix
Den Lille Havfrue på fast grund. Foto: Ritzau Scanpix
 

– Har du aldrig savnet at få børn?

– Ikke rigtigt. Måske da jeg arbejdede på børnehjemmet i Thailand under min etårige orlov for nogle år tilbage. Det rørte da ved noget. Men jeg har hele tiden haft travlt med det, jeg syntes var sjovt – karrieren. Så jeg har altid udskudt det, og så blev det bare ikke til noget.

– Men jeg har haft et godt liv, og der er ingen, der skal tvivle på, at det har været godt – og også kærligt.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind