Blærerøven raser: Jeg vil hellere sluge en levende rotte!

Selvom Mads 'Blærerøv' Christensen er på røven, nægter han at søge om coronahjælp

Mads Christensen har mistet sin indtægt, da alle hans arrangementer er blevet aflyst på grund af coronakrisen. Foto: Jan Sommer
Mads Christensen har mistet sin indtægt, da alle hans arrangementer er blevet aflyst på grund af coronakrisen. Foto: Jan Sommer
Følg Danske kendte

Den kendte foredragsholder, modemand og meningsmaskine Mads 'Blærerøv' Christensen er hårdt ramt af coronakrisen, der har hevet bundproppen ud af hans økonomi, der i forvejen var drænet på grund af en omkostningstung skilsmisse.

Mads Christensen går fra konen

Alligevel nægter 55-årige Mads Christensen at tage imod de corona-kroner, der uddeles af regeringen.

- Jeg har ikke søgt. Jeg vil hellere sluge en levende rotte end at modtage penge fra Nicolai Wammen. Det kan jeg godt sige dig - det kommer ikke til at ske. Så vil jeg hellere dø af sult. Og det er jo også derfor, jeg sælger mit ur. Det er for at undgå at komme i den situation. Så desperat er jeg ikke, siger Mads Christensen til Ekstra Bladet.

Mads 'Blærerøv' på røven: Må sælge ud

Overvældet
For små to uger siden satte han sit højtelskede Rolex Submariner-armbåndsur fra 1978 til salg for 85.000 kroner, men den rette køber er endnu ikke fundet.

- Det kunne være solgt på fem minutter, men nu er jeg blevet lidt fin på den. Der har været en enorm mængde henvendelser, og jeg prøver at slå dem sammen på en liste. Jeg er overvældet, og nu drejer det sig om at finde den rigtige køber, der vil værdsætte uret og dets historie. Det er ligesom, når man giver en hundehvalp videre, siger han og tilføjer:

- Det skal bæres videre af en, der vil værdsætte det som andet og mere end bare et ur. Det skal i hvert fald ikke sælges til en eller anden spekulant, der bare vil score nogle hurtige penge.

- Hvis der er så stor interesse, skulle du så ikke have sat prisen lidt højere?

- Jeg skulle måske have tænkt bedre om, men prisen bliver ikke ændret nu. Det her står jeg ved. Jeg kunne sagtens have lavet en budrunde eller solgt det gennem Bruun Rasmussen Auktioner og fået meget mere for det, men det er der ikke noget at gøre ved.

Uden indtægt
- Sidst du talte med Ekstra Bladet, nævnte du, at dit Dankort var i overhængende fare for at blive lukket. Er det stadig åbent?

- Det rager ikke dig, men jeg vil da gerne sige, at det ikke er nemt ikke at have en indtægt. Jeg skal nu nok klare mig. Jeg er ikke bekymret for mig selv, men jeg kender rigtig mange, der har fået lukket deres Dankort.

- Der kommer en lang række konkurser, og jeg kan fortælle dig, at Mette Frederiksen ikke bliver genvalgt. Det kan jeg love dig. Det vil jeg gerne vædde en månedsløn på, hvilket jeg sagtens kan, da den som sagt er nul kroner lige for tiden.

En mareridtsfortælling
De mange forskellige corona-hjælpepakker giver Mads Christensen ikke meget for.

- Det er sjovt, at Socialdemokratiet har snakket om lighed i alle disse år, og så bliver de offentlige ansatte sendt hjem med fuld løn, mens andre går konkurs. Der er blevet trukket en streg ned igennem befolkningen, hvor mange nu er blevet hængt til tørre. Det er en mareridtsfortælling.

- De her hjælpepakker, der tales så meget om, de udmønter sig jo ikke i noget. De er bare noget, de står og taler om. Jeg kender ingen, der har fået.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?