Annonce:
Annonce:

Blander sig i heftig Bond-debat

David Dencik tror ikke, at Daniel Craigs afløser bliver andet end en hvid mand

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

En lang række Bond-fans verden over måtte vente længe på den 25. film om den hemmelige agent, men én dansker havde formentlig det lidt sværere ved at vente end andre.

David Dencik er nemlig på rollelisten i filmen med titlen 'No Time to Die', hvor han spiller den russiske videnskabsmand Valdo Obruchev, der bliver kidnappet. Men hvor meget han er med, og hvordan det går hans karakter, får verden først nu at se.

Da Ekstra Bladet møder den 46-årige skuespiller til gallapremieren, afslører han dog, at han ikke har holdt helt tæt med, hvad der sker i filmen.

- Jeg fortalte det faktisk til min hustru. Men hun har været til at stole på og har ikke fortalt noget til nogen, fortalte han på den røde løber.

Selvom det ikke var alt for svært at holde tæt, så er han nu alligevel glad for, at han kan tale om rollen.

Annonce:

- Man måtte jo bare holde det ud. Det har ikke været så anderledes for mig end så mange andre, men vi har siddet på det her materiale i så lang tid. Alle har spurgt og været nysgerrige, og jeg har måtte fortælle anekdote efter anekdote - den ene mere irrelevant end den anden.

- Men nu kommer den, og næste gang vi ses kan vi så tale om, hvad der faktisk skete i filmen. Det er en stor lettelse at være ude på den anden side.

Artiklen fortsætter under billedet ...

David Dencik fortalte sin hustru om Bond-plottet - men ellers formåede han at holde helt tæt, selvom filmen hele tiden blev udskudt. Foto: Anthon Unger
David Dencik fortalte sin hustru om Bond-plottet - men ellers formåede han at holde helt tæt, selvom filmen hele tiden blev udskudt. Foto: Anthon Unger

Blander sig i Bond-debat
Daniel Craig er færdig med at spille James Bond med denne film, og der har verden over været spekuleret en masse i, hvem der skal afløse ham - og om det for første gang skal være en kvinde eller en mørk mand, der skal indtage den ikoniske rolle.

Selvom David Denciks rolle som Valdo Obruchev formentlig udelukker ham fra kampen om at blive den nye Bond, har den danske skuespiller alligevel en holdning til castingen.

Annonce:

- Jeg tror, de kommer til at lede efter en britisk, irsk eller skotsk skuespiller, for det er en rolle, der er meget forankret i Storbritannien. Der har været diskussioner, om det skal være en person med et andet etnisk ophav eller en kvinde, men jeg tror det ikke, siger han og fortsætter:

- De skal være med i filmen, men jeg tror ikke, det nødvendigvis skal være i dén rolle. Det er lidt som julemanden. Julemanden er en gammel mand.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Efter fem film med Daniel Craig som James Bond er det nu slut med ham i rollen. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Efter fem film med Daniel Craig som James Bond er det nu slut med ham i rollen. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
 

David Dencik siger, at selvom man godt ville kunne caste en kvinde eller en med anden etnisk baggrund som julemanden, så ville det formentlig ikke fungere. Og det samme gør sig gældende med James Bond.

- Det er ikke et spørgsmål om retfærdighed, men lige med dén rolle, tror jeg, de kommer til at holde sig til, hvordan James Bond ser ud i de andre film.

Dermed er David Dencik altså også helt på linje med Daniel Craig, der også tror, at hans afløser bliver en hvid mand.

Med i den 25. James Bond-film er også den efter sigende mest 'badass' Bond-girl i filmhistorien. Hende - og de andre nye Bond-kvinder - kan du læse alt om her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: