Martin Jørgensens omdiskuterede Mercedes-Benz GL 350, som han har været i fogedretten over grundet en gæld på mere end 800.000 kroner, er blevet sat på auktion.
Det fremgår af hjemmesiden bilsalg.dk, hvor forhandlere kan købe brugte og nye biler.
Og det er ikke Grevinde Alexandras eksmand, som har sat bilen til salg. Det er nemlig ikke muligt for privatpersoner, da det kun er professionelle aktører som fx leasing- og finansieringsselskaber, der kan dette, oplyser bilsalg.dk til Ekstra Bladet.
Auktionen slutter i morgen tidlig, og her til morgen var det højeste bud 497.000 kroner.
Dermed skal budene oppe sig, hvis de skal op i nærheden af gælden på 811.306 kroner, som der ifølge Bilbogen er til finansieringsbanken Santander Consumer Bank.
Ifølge Bilbogen blev den snart seks år gamle bil afmeldt den 19. august, og der er altså gået et stykke tid, siden Martin Jørgensen sad bag rattet.
Over for Ekstra Bladet afviser han, at det er Santander Consumer Bank, som har sat bilen på auktion. Selv vil finansieringsbanken ikke udtale sig om konkrete sager.
Martin Jørgensen taget for spritkørsel
Martin belånt til over bil-antennen
'Nogen hjælper mig'
Jeg kan se, at din Mercedes er kommet på auktion på bilsalg.dk. Hvordan kan det være?
- Det er, fordi jeg skal have den byttet ud, så har jeg nogen, der hjælper mig med det. Så har de sikkert gjort det derinde, kunne jeg forestille mig.
Hvem er det, der hjælper dig?
- Det er nogen, som jeg bruger til det. Det er lige meget, hvem det er.
Så det er dig, der har sat den til salg?
- Jeg skal have den skiftet ud, og så er der nogen, der hjælper mig med at få den skiftet ud med en anden bil. Længere er historien sådan set ikke. Der er intet dramatisk i det.
Ok, jeg kan se på bilsalg.dk, at det kun er professionelle som fx finansieringsselskaber, der kan sætte ting til salg derinde. Så det er ikke Santander?
- Det er, fordi jeg har én, der hjælper mig med det.
Så det er ikke Santander?
- Nej, jeg har én, der hjælper mig med det, fordi jeg skal have en anden bil.
Hvorfor skal du have en anden?
- Sådan er det jo engang i mellem. Så skifter man bil.
Martin Jørgensen klager over politiet
Gæld i bil
Hvad med den gæld, der var i bilen?
- Det er privat. Det kommer ikke rigtig nogen ved. Jeg spørger heller ikke dig, hvordan du finansierer dit hus eller bil. Det er ligegyldigt.
Så du afviser, at den gæld har noget som helst at gøre med, at den er blevet sat til salg nu?
- Jeg har ikke mere at sige. Nu vidste jeg ikke, det var dig, der ringede, men jeg ville være venlig at svare. Og det er sådan set mit svar til dit spørgsmål.
Adm. direktør for Santander Consumer Bank, Bo Jakobsen, vil kun udtale sig generelt omkring finansieringsbankens engagement på bilsalg.dk.
- Vi benytter generelt bilsalg.dk til at sælge de biler, som vi har fået tilbage via fogedretten som følge af, at vi måtte have en pant i bilen, eller hvis vi har finansieret biler, som vi efter aftale med en kunde har taget tilbage, og så sat til salg. Der kan dog være undtagelser, men det er meget sjældent, siger han til Ekstra Bladet.