Der har været masser af reaktioner på P3's videohyldest til OL-svømmeren Pernille Blume. På Facebook er den blevet kaldt plat og pornoficerende, Pernille Blumes mor har kaldt den utilstedelig, og selv DR selv erkender, at videoen er 'klam og ulækker'.
Hovedpersonen selv har dog ikke selv set videoen. Det fortalte Pernille Blume Ekstra Bladet til et hyldestarrangement i Gladsaxe Svømmehal torsdag.
Se i klippet øverst, hvorfor svømmeren ikke vil se P3's video.
Hun har selvfølgelig ikke kunnet undgå at høre om den debat, videoen har affødt.
- Indtil videre er jeg ikke sur. Jeg tror ikke rigtig, der er noget, der kan få mig ned med nakken lige nu, sagde hun.
I programmet 'Shitstorm' på P1 fortalte svømmeren i går, at hun synes, det er 'trist' at hendes medaljesejr i P3's video er blevet til noget sexistisk.
Guld-Pernille hyldet: 'Fantastisk med al den støtte'
- Lige nu tror jeg ikke, at jeg har brug for at se sådan en video. Ikke at jeg tror, at det vil gå mig alt for meget på, jeg vil nok bare trække på skuldrene. Det er jo bare, hvad det er, men jeg synes, det er lidt spøjst, sagde hun i programmet.
I videoen bliver Pernille Blume kommenteret i seksuelle vendinger af en halvnøgen mand, som gentagne gange tager sig selv i skridtet.