Boligjagten fortsætter: - Det gik desværre i vasken

Det er ikke helt nemt at finde den drømmebolig, som regnbuefamilien gerne vil flytte ind i

Johannes Nymark med kæresten Jeppe Christoffersen på den røde løber til Bodilprisen. Foto: Mogens Flindt
Johannes Nymark med kæresten Jeppe Christoffersen på den røde løber til Bodilprisen. Foto: Mogens Flindt

Regnbuefamilien Johannes Nymark, Silas Holst og Louise Mahnkopf har stadig ikke fundet det rigtige sted, hvor de alle kan bo.

Ekskæresterne Johannes og Silas samt moderen til deres børn, Louise, leder efter sted, hvor de alle tre sammen med familiens børn og parternes nye kærester kan bo sammen.

I januar kunne de fortælle til Ekstra Bladet, at de havde en bolig i kikkerten, hvor deres familiekonstellation kunne være. Men det er desværre ikke gået, som de ville have det.

Stor overraskelse: Her er værterne ved Dansk Melodi Grand Prix

- Vi havde fundet en bolig, men det gik desværre i vasken. Så det går ikke så godt med det, og vi er stadig på jagt, fortæller Johannes Nymark, da Ekstra Bladet møder ham og hans kæreste Jeppe Christoffersen på den røde løber til Bodilprisen lørdag.

Mangler køber
Regnbuefamiliens hus i Brønshøj er sat til salg for en god slat millioner - 5.995.000 for at være præcis. Så ikke nok med, at de ikke selv har fundet rammerne for deres kommende hjem, så mangler de også stadig en interesseret køber.

Sætter huset til salg: - Det er tid til en frisk start

- Der er ikke nogen til at købe den lige nu. Vi vil gerne af med den, så vi prøver at finde nogle, der er interesserede, samtidigt med at vi selv er ude og at kigge efter steder, der kunne være interessante for os at kigge på.

Kendis-jul: Samme t-shirt pakket ind to år i træk

- Det går ikke så godt. Vi er stadig på jagt. Men alt andet går godt!, forsikrer Johannes Nymark.

- Jeg tror bare, det er tid til en frisk start, har Silas Holst tidligere fortalt om den kommende flytning. Her er han sammen med kæresten Nicolai Schwartz. Foto: Per Lange
- Jeg tror bare, det er tid til en frisk start, har Silas Holst tidligere fortalt om den kommende flytning. Her er han sammen med kæresten Nicolai Schwartz. Foto: Per Lange

Det kom som et chok, da Johannes Nymark og Silas Holst gik fra hinanden i slutningen af 2017 efter fire års ægteskab. Først var deres planer, at gerne ville flytte fra hinanden, men nu er planerne anderledes.

Hænger ikke på træerne
At de praktisk talt gerne vil bo tre familier under samme tag er en udfordring for deres boligsøgen.

- Vi skal have en bolig med tre enheder, hvor børneværelserne på en måde er i midten, hvor der skal være adgang fra tre enheder. Og det hænger ikke lige på træerne, siger Johannes Nymark.

Johannes og Silas' søn på skadestuen: Syet med tre sting

Regnbuefamilien har boet i det fire etager og cirka 180 kvadrater store hus i seks år, og trods bruddet mellem Johannes og Silas, har det gået godt, lyder det fra Johannes. Men pladsen er træng.

Både Silas og Johannes har fundet kærligheden igen. Silas i starten af 2018 og Johannes fandt sammen med sin kæreste sidste sommer. Foto: Mogens Flindt
Både Silas og Johannes har fundet kærligheden igen. Silas i starten af 2018 og Johannes fandt sammen med sin kæreste sidste sommer. Foto: Mogens Flindt

- Det går rigtig godt med at bo sammen, men nu sover vi jo heller ikke i samme soveværelse allesammen - heldigvis! Det fungerer, fordi vi er gode til at tage hensyn og have nogle strukturer, vi overholder. Vi gør det jo både for vores egen skyld og børnenes skyld, og vi er bare rigtig gode venner.

- Vi har endnu ikke haft heldet med os

- Hvornår skal I senest have fundet noget?

- Nu! I hvert fald så hurtigt som muligt. Men der er jo flere muligheder. Vi kan jo også bygge noget selv.

Silas Holst og Johannes Nymark har to børn, Maggie My og Bob Jones, sammen med veninden Louise Mahnkopf.