Søndag fejrede realitystjernen Anne Plejdrup, der er kendt fra 'Paradise Hotel', sin 21 års fødselsdag i festligt lag, og i den forbindelse delte hun en række billeder sammen med popstjernen Bro.
'Du er sgu egentligt okay på bunden. Bare ærgerligt den er bundløs. Tak for en god fødselsdag til alle mine venner, elsker jer, skriver Anne til et billede, hvor Bro sidder og holder kærligt om hende.
Lenny Pihl: - Jeg var tæt på at knække sammen
Bro har i anledning af Plejdrups fødselsdag delt det samme billede med en række kærlige ord:
'Tillykke med fødselsdagen lille love! Dejligt at se dig igen! Kys kys', skriver han.
De kærlige blikke og udveksling af søde ord har fået en lang række af Plejdrups følgere til at spekulere i, hvorvidt der er mere end blot venskab imellem hende og Bro, og under billedet vælter det ind med beskeder fra følgere, der kræver svar på, om de er kærester, ligesom Anne Plejdrup også har modtaget massevis af beskeder i sin indbakke.
Netop det er Anne Plejdrup godt godt træt af, og derfor er hun gået til tasterne på sin Instagram-profil.
'Til jer, der bliver ved med at spørge, om mig og ’Kev’ er kærester, så nej – det er vi ikke. Vi er bare gode venner', skriver Anne på sin Instagram-story.
Til Ekstra Bladet forklarer hun, at hun er træt af, at folk er så hurtige til at lave teorier om hendes privatliv.
- Man vænner sig til det, men ja - det er rigtig irriterende, man ikke kan have gode venner, og man skal ud at 'forsvare' sig, siger hun og fortsætter:
- Jeg tror, efterhånden jeg har et par kærester ifølge folk, siger hun med et grin og understreger, at hun altså stadig er single.