Smilene var store, da tv-værterne Josefine Høgh og Lasse Sjørslev for et øjeblik siden sagde ja til hinanden i Sankt Laurentii Kirke i Kerteminde.
Efter vielsen var der dømt ristede med det hele til de fremmødte gæster, der kunne nyde en bid mad i to opstillede pølsevogne, som en rød løber førte dem hen til fra kirken. Også Sjørslev og Høgh tog for sig af retterne, inden det blev tid til dagens næste stop: Fest på Lundsgaard Gods.
Se de rørende billeder: Nu er danske tv-værter blevet gift
Kort efter vielsen ankom et brunt folkevognsrugbrød således til kirken for at transportere parret til godset. I bilen blev parret mødt med champagne, som de kunne nyde, inden de forlod pladsen foran kirken.
Men her gik det galt for Lasse Sjørslev.
Se de rørende billeder: Nu er danske tv-værter blevet gift
Champagnen eksploderede
Da den 45-årige tv-vært skulle poppe champagnen med en sabel, gik noget ikke helt efter planen, og pludselig lød et kæmpe brag.
Champagnen eksploderede, og alt indholdet flød ud over brudgommens jakkesæt, mens brudeparret var flade af grin.
I samme øjeblik blev Sjørslev ramt af et glasskår fra champagneflasken under højre øje, som efterlod et lille blodigt sår.
Det slog dog på ingen måde tv-værten ud, der tog det hele med et smil.
- Nu må vi hellere køre, sagde Sjørslev med et grin, inden parret satte sig helt ind i bilen, der skulle føre dem til Lundsgaard Gods i Kerteminde.
Stort kendisbryllup: Nu skal danske tv-værter giftes
Se mange flere billeder i galleriet herunder: