Botox-kongen og paradise-babe er gået fra hinanden

Aldersforskellen betød alligevel noget for 44-årige Kim Novaa og 21-årige Laura Roebel 

Laura boede i halvandet år sammen med Kim. Nu er hun tilbage i Jylland. (Foto: TV3)
Laura boede i halvandet år sammen med Kim. Nu er hun tilbage i Jylland. (Foto: TV3)

Efter lidt over halvandet år som kærester er botox-kongen Kim Novaa og paradise-baben Laura Roebel ikke længere sammen. Det bekræfter de over for Ekstra Bladet.

- Det skete i torsdags. Det var en fælles beslutning, så der er ikke noget drama i det. Det er ikke fordi, nogen af os har fundet en anden, siger Kim Novaa, der ejer en skønhedsklinik, som blandt andet specialiserer sig i botoxbehandlinger. 

- Jeg vil gerne kunne bruge mit knæ, når jeg bliver 50 år, siger Joaquin om det store tab at sige farvel til fodbolden. (Foto: Anthon Unger) TV Ny Paradise-deltager: Mistede mit gode humør

Da parret fandt sammen, måtte de høre en del for aldersforskellen på 23 år. Og selv om de dengang afviste, at alderen betød noget, må de nu alligevel erkende, at de er hver sit sted i livet.

- Når man er 21, er der en anden opfattelse af livet, end når man er 44, siger Kim Novaa, som har fem børn i alderen syv til 23.

Kim Novaa, som har tilnavnet botox-kongen, har sagt farvel til kæresten med kærlighed. (Foto: All Over)
Kim Novaa, som har tilnavnet botox-kongen, har sagt farvel til kæresten med kærlighed. (Foto: All Over)
 

- Laura har været den bedste for mine børn, og hun har også skrevet en rigtig fin besked til dem, hvor hun siger farvel, fortæller han og tilføjer:

- Var vi blevet sammen, havde vi også om ikke andet adopteret et barn fra Afrika sammen. Men det har jo noget med livets kompromiser at gøre, og vi har sluppet hinanden i fuld kærlighed.

Den smukke Paradise-deltager Julie er side 9-pige hos Ekstra Bladet. (Foto: Anthon Unger) TV Side 9-pige på Paradise: Går efter buttede og behårede mænd

Parret boede sammen i en lejlighed på Vesterbrogade i København, men nu er Laura flyttet tilbage til forældrene i Jylland. Og her planlægger hun at blive.

- Jeg har fået job i Aarhus (butiksassistent i en modebutik, red.), så nu skal jeg have fundet en lejlighed der, siger baben, som var med i sidste års udgave af 'Paradise Hotel'.

Hun bekræfter, at bruddet er sket i fred og fordragelighed, men at det er aldersforskellen, der spiller ind.

- Kim har jo levet sin ungdom og ville meget gerne leve familielivet, og det kan jeg sagtens forstå. Men jeg har også brug for at komme ud at se mine veninder og have et ungdomsliv, hvis man kan kalde det det. Ikke hver weekend, men bare en gang imellem. Det var vi ikke altid lige enige om, forklarer Laura Roebel, som nu nyder at få 'ro i hovedet' oven på bruddet hos forældrene i Jylland.

Jonas Giovanni blev adopteret til Danmark, da han var seks måneder gammel. (Foto: Anthon Unger) TV Paradise-deltager: Jeg er adopteret

Laura var med i Paradise Hotel i 2014