Annonce:
Annonce:

Brød sammen på direkte tv: Nu vælter reaktionerne ind

Claus Holm havde svært ved at holde tårerne tilbage i 'Go' morgen Danmark' tirsdag

Claus Holm havde svært ved at holde tårerne tilbage, da han gæstede studiet i 'Go' Morgen Danmark'. Foto: Ernst Van Norde
Claus Holm havde svært ved at holde tårerne tilbage, da han gæstede studiet i 'Go' Morgen Danmark'. Foto: Ernst Van Norde
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

For de fleste seere var det ikke til at undgå at bemærke, at tv-kokken Claus Holms følelser sad helt uden på tøjet, da han tirsdag morgen gæstede 'Go' morgen Danmark' på TV2 for at tale om programmet 'Fem fede kokke', som lige nu bliver sendt på TV2.

Claus Holm har nemlig i programmet indledt et større vægttab sammen med kokkene Umut Sakarya, Casper Sobzcyk, Mikkel Marschall og Jeppe Foldager, og da Claus Holm tirsdag gæstede studiet i Tivoli fik en helt særlig hilsen ham til at lade tårerne trille, så han havde svært ved at svare på spørgsmålene fra vært Mikkel Kryger.

Annonce:

- Hej Claus, jeg synes du er supersej, at du har besluttet dig for at tabe dig. Jeg er sikker på, at du bliver meget gladere, og at du får meget mere energi. Og faktisk er det det, der betyder allermest for mig. At jeg har en glad mand, lød det i en videobesked fra hans kone, Anne, der understregede, at hun er ligeglad med, hvor stor eller lille han er, bare han er glad.

Derfor flytter han: - Jeg kan ikke holde det ud

Efter at Claus Holm havde sundet sig lidt, forklarede han i programmet, hvorfor videoen gjorde så stort indtryk på ham:

- Fordi jeg ikke kan tillade mig at spise mig fed og så dø, sagde Claus Holm, mens tårerne fortsat trillede.

Du kan se øjeblikket her.

Her ses Claus Holm sammen med de andre kokke i programmet 'Fem Fede Kokke'. Foto: PETER ELMHOLT/TV2
Her ses Claus Holm sammen med de andre kokke i programmet 'Fem Fede Kokke'. Foto: PETER ELMHOLT/TV2
 

Efterfølgende er det væltet ind med reaktioner til Claus Holm på de sociale medier.

'Du er så sej, og sikke en skøn hustru, du har. Tårer trillede, da jeg så, hvad hun sagde til dig gennem videoen. Hold ved. Du kan', skriver en kvinde eksempelvis på Claus Holms Instagram-profil.

'Du er så mega super sej. Jeg hepper på dig', skriver en anden, mens en tredje fortsætter:

'Du rocker, ligesom i et køkken. Din kone kan kun være stolt af dig'.

Annonce:

Helt vildt
Til Ekstra Bladet fortæller Claus Holm, at han er helt overvældet over de reaktioner, han har fået i kølvandet på sin tv-optræden.

- Det er jo helt vildt. Jeg må sige, at jeg er blevet ligeså rørt over de beskeder, jeg har fået, som jeg blev i fjernsynet. Det har været en stor kærlighedsfamilie. Jeg sad i går to timer og svarede på beskederne, og jeg fik simpelthen tårer i øjnene af de mange personlige historier, som folk delte med mig, siger han.

Ifølge Claus Holm havde han slet ikke regnet med, at han ville blive rørt under sit besøg i 'Go' morgen Danmark'.

Annonce:

- Jeg vidste jo ikke, at den her video ville komme, men da den så kom, kunne jeg ikke holde mig tilbage. Det er Anne, og hun betyder jo alt for mig, og det hun sagde... Det gik bare op for mig, at det er så rigtigt, og at jeg ikke kan tillade mig at æde mig selv ihjel. Vi har været sammen i 31 år, og det har ikke været en dans på roser, men vi er altid kommet igennem det, og jeg elsker hende så højt. Hun er min bedste ven, siger han om sin kones fine gestus.

- Hvordan har du det med, at du fældede tårer på direkte tv?

- Jeg tænkte lige i starten: 'Ej, for fanden'. Men det er jo mig, og det er okay at vise, at man er følsom, selvom man snart er 50 år. Nogen vil måske kalde mig en tudeprins, men Anne betyder alt for mig, og så bliver jeg sgu rørt.

Claus Holm håber, at han med sin historie kan være med til at inspirere andre.

- Man ved jo, at der er en mening med livet, når der sker sådan noget her. Jeg er bare et menneske som alle andre, men hvis jeg kan være med til at inspirere, så er jeg virkelig stolt over det.

- Jeg kæmper selv med dårligt selvværd og har altid gjort det, så det er så skønt at føle, at man kan være en inspiration for andre, og at andre får lyst til at dele deres historie på grund af det, jeg gør.

Efter sit besøg hos TV2 delte Claus Holm et skriv på Instagram, hvor han blandt andet takker sine følgere for alle de positive kommentarer.

Det kan du læse meget mere om herunder:

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: