Bubber med glædelige bryllupsnyheder

Tv-personligheden Bubber fortæller, at datoen for brylluppet med Signe Rossing er sat

Bubber er lettere kryptisk, når han fortæller om sit kommende bryllup

Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Der går ikke længe, før Bubber atter hører bryllupsklokkerne.

Ekstra Bladet mødte tv-personligheden på den røde løber forud for gallapræmien på filmen 'Top Gun 2: Maverick', hvor 57-årige Bubber satte ord på bryllupsplanerne med sin forlovede, Signe Rossing.

- Vi er ikke nået meget længere. Der er kommet en cirkussæson ind imellem, så jeg er meget væk. Men det går stille og roligt, og der er jo god tid, fortæller Bubber.

Da Ekstra Bladet talte med tv-stjernen i februar, fortalte han, at det ville blive et efterårsbryllup i september, men på det tidspunkt var den endelige dag ikke fundet. Det er den nu.

- Vi har fundet en dato.

- Hvornår er det?

- Det bliver snart.

- Hvornår er snart?

- Lige om lidt. Når sommeren er forbi, lyder det afsluttende fra Bubber.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bubber havde sin forlovede, Signe Rossing, med på den røde løber til premieren på filmen 'Top Gun 2: Maverick'. Foto: Emil Agerskov
Bubber havde sin forlovede, Signe Rossing, med på den røde løber til premieren på filmen 'Top Gun 2: Maverick'. Foto: Emil Agerskov
 

Skilt efter 29 år
Bubber og Signe Rossing fandt sammen i 2019. På det tidspunkt kunne Ekstra Bladet afsløre, at tv-stjernen havde brudt ægteskabet med Christina Meyer Ibsen, som var hans kone gennem 29 år.

I stedet havde Bubber fundet sammen med Signe Rossing, som ventede hans barn.

Tv-stjernen har sønnen Alfred sammen med Signe Rossing. Derudover er Bubber far til to døtre og en søn fra ægteskabet med Christina Meyer Ibsen.

Signe Rossing har ud over Alfred også tre sønner fra et tidligere forhold.

Bubber løfter sløret for bryllupsplanerne

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind