Bubber om bryllup: På vej er det vel, men ...

Tv-værten har endnu ikke været på knæ for kæresten, men tanken har da strejfet ham

Bubber er ambassadør for PlanBørnefonden, og derfor var han lørdag aften mødt op til uddelingen af Pigeprisen for at vise sin støtte for det arbejde, de laver. Foto: Henning Hjorth
Bubber er ambassadør for PlanBørnefonden, og derfor var han lørdag aften mødt op til uddelingen af Pigeprisen for at vise sin støtte for det arbejde, de laver. Foto: Henning Hjorth

Bubber er kommet godt ud på den anden side af den hårde periode, der for ham både har budt på skilsmisse og corona - oven i glædelige ting som en ny kæreste og familieforøgelse.

- Jeg er glad, og jeg har det godt. Jeg smiler, og jeg synes, jeg er en heldig mand, siger han, da Ekstra Bladet møder ham til PlanBørnefondens Pigepris.

Kæresten, Signe Rossing, og parrets søn havde han ladet blive derhjemme, men han fortæller, at alt går godt.

I sommer kunne den lykkelige tv-vært fortælle, at parret var i gang med at finde et fælles hjem sammen, og intet tyder på, at kærligheden er blevet mindre mellem dem.

'Bryllup er vel på vej'
På spørgsmålet om, hvorvidt det er ved at være tid til, at han skal på knæ, lyder det kryptisk:

- Det kan man jo aldrig udelukke, siger 56-årige Bubber og fortsætter:

- Det ender jo med, at jeg bliver spurgt om det rigtig mange gange, men det er jo noget, man deler med én rimelig tidligt - i hvert fald inden jeg begynder at dele det med dig.

Endnu har han dog ikke været på knæ for kæresten, men bryllupstankerne virker ikke til at være helt gemt væk.

- På vej er det vel. Men jeg har ingen idé om, hvornår det bliver, siger han.

Bubber og Signe har kendt hinanden i mange år, men stod officielt frem som par i 2019. Foto: Rud Kofoed
Bubber og Signe har kendt hinanden i mange år, men stod officielt frem som par i 2019. Foto: Rud Kofoed
 

Dyr omgang
Coronakrisen har ramt mange danskere hårdt, især i underholdningsbranchen, som Bubber er en del af.

Det er dog ikke kun pandemien, der har gjort den seneste tid for en dyr affære.

- Skilsmisse og corona ... det kunne næsten ikke have været dyrere. Jeg er glad for, at det er gået godt i mange år, vil jeg sige, for ellers ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort. Det ved jeg vitterligt ikke, siger Bubber.

- Men på rigtig mange måder er det jo også uvirkeligt, at tæppet på den måde bare bliver revet væk under en. Hvem fanden skulle nogensinde gætte på, at det hele bare ville stoppe?

Han slår fast, at det går godt, og at han ikke som sådan har haft behov for at lande igen.

- Men det er klart, at det da har været en tur i centrifugen. Og man kan jo sige, at det mange gange bare er prisen for at være et kendt ansigt. Det må man jo bare æde.

Skilsmissen og måden, det skete på, har været hård for forholdet til hans døtre. På spørgsmålet om, hvordan det går i forhold til det, lød det kortfattet:

- Det tager tid. Men det gør alle gode ting, sluttede han med et smil.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Explainer: Bubber har gjort barnepigen gravid.

Reality Awards 20: Bubber på slap line da han præsenterer årets vært