Burhan G og Sarah Zobel får ikke problemer med at betale terminen eller forsyne deres baby med legetøj.
Musikeren høvlede sidste år penge hjem i uhørt fart, viser det seneste regnskab for hans holdingselskab, Genc ApS.
Bruttoresultatet lød på imponerende 3.752.766 kroner, der er marginalt højere end året før.
De gode resultater blev fejret med, at direktøren for det hele - Burhan G - gav sig selv en solid lønforhøjelse.
Sarah Zobel og Burhan G afslører barnets navn
Sidste år lød hans årsløn på 2.501.896 kroner, men den steg til 3.082.115 kroner i 2015.
Det svarer til, at Burhan G gav sig selv en månedsløn på 256.842 kroner.
Samtidig hev han 50.600 kroner ud i udbytte, hvilket bringer månedslønnen op på 261.058 kroner.
Trods den høje løn har Burhan G ikke pumpet sit firma tomt for midler.
Her er Zobel og Burhan Gs baby
Egenkapitalen voksede med 457.590 kroner og er nu på 2.469.254 kroner.
Modsat mange af sine kendiskollegaer har Burhan G ikke travlt med at investere sine midler i værdipapirer. Kun 200.000 kroner er bundet til dem, mens han har kolde kontanter for 2.092.806 kroner.
Selv om Burhan G er godt ved muffen, har han stadig to realkreditlån, hvoraf det ene på 5.794.000 kroner har en rente på to procent, mens det andet på en million kroner har en rente på 3,75.
Højgravid Sarah Zobel: Svært at holde gang i sexlivet
De er knyttet til det hus i Klampenborg, han købte i februar sidste år, og som han står som eneejer af.
Tidligere ejede han og Sarah Zobel i fællesskab en herskabslejlighed ved Søerne i København, men i deres nye liv er Zobel ikke med på skødet.
Ekstra Bladet bad via en sms Sarah Zobel om en kommentar fra Burhan G til regnskabet, men ingen af dem vendte tilbage.