Casper C. og Remee oplevede mistro og paranoia i tys-tys-tid

Remee og hans presserådgiver forsøgte at finde muligt læk ved at sprede falske historier i omgangskredsen

Casper Christensen beskyldte tætte venner for at sladre, mens Se og Hør overvågede komikerens kreditkort. Foto: Linda Johansen
Casper Christensen beskyldte tætte venner for at sladre, mens Se og Hør overvågede komikerens kreditkort. Foto: Linda Johansen

Brikkerne faldt på plads for både skuespiller Casper Christensen og musikproducer Remee Jackman, da historien om Se og Hørs tys-tys-kilde begyndte at rulle.

Pludselig forstod de, hvordan ugebladet ved hjælp af kreditkort-oplysninger kunne vide, hvor de var, og hvad de lavede. Det var ikke venner eller fremmede på gaden, der sladrede. Det var deres dankort.

- Det slider på mig i denne periode (mens kreditkortet bliver overvåget, red.), fordi jeg ikke forstår, hvad der foregår. Man bliver utryg ved, hvem man er sammen med. Da jeg fandt ud af det, faldt brikkerne på plads, siger Casper Christensen tirsdag i Københavns Byret.

Her afgiver han forklaring i forbindelse med sagen, hvor flere kendte personer har lagt sag an mod Aller, chefredaktører på Se og Hør og den såkaldte tys-tys-kilde.

Tys-tys-kilden fik sit navn, fordi han som it-operatør hos IBM skaffede sig uberettiget adgang til oplysninger om kendte danskeres gøren og laden.

Line Baun Danielsen er en af de kendte danskere, der har lagt sag an for at få erstatning for krænkelser, de blev udsat for i forbindelse med Se og Hørs brug af tys-tys-kilde. Hun var mødt op mandag i Københavns Byret, hvor sagen behandles. Hun fortæller om sine oplevelser torsdag, mens Casper Christensen og Remee forklarede sig mandag. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Line Baun Danielsen er en af de kendte danskere, der har lagt sag an for at få erstatning for krænkelser, de blev udsat for i forbindelse med Se og Hørs brug af tys-tys-kilde. Hun var mødt op mandag i Københavns Byret, hvor sagen behandles. Hun fortæller om sine oplevelser torsdag, mens Casper Christensen og Remee forklarede sig mandag. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
 

'Flovt bagefter'
Med tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup indgik han i 2008 en aftale om løbende at overvåge kendte personers kreditkortoplysninger i systemer hos PBS/Nets. Oplysningerne sendte han til to journalister på Se og Hør.

Aftalen fortsatte, efter at Qvortrup forlod ugebladet. I alt blev der indsamlet oplysninger om flere end 100 kendisser.

Casper Christensen fortæller, at hans mistro til andre vokser, mens det ulovlige snageri står på.

- Det påvirker, hvor meget man stoler på de mennesker, man lukker ind. Jeg begyndte at beskylde tætte venner for at have sladret. Det er jo flovt bagefter, men hvordan skulle jeg kunne vide, hvordan det hang sammen, siger han.

'Forfulgt og paranoid'
Samme oplevelser havde Remee Jackman.

- Jeg er i forvejen ret påpasselig, men det blev ekstremt. Jeg følte mig forfulgt og paranoid, siger han i retten og fortæller, hvordan han sammen med sin presserådgiver begyndte at sprede falske historier i omgangskredsen.

- Vi gav falske informationer til venner for at se, om en historie kom tilbage. Så kunne vi jo fyre vedkommende. Vi prøvede på alle mulige måder at finde ud af, hvor det lækkede henne. Men vi blev først klogere mange år senere, siger han.

Remee forsøgte at sprede falske historier om sig selv til sin omgangskreds for at se, hvem der sladrede til ugebladet. Foto: Olivia Loftlund
Remee forsøgte at sprede falske historier om sig selv til sin omgangskreds for at se, hvem der sladrede til ugebladet. Foto: Olivia Loftlund
 

Se og Hørs brug af kreditkortoplysninger blev afsløret i 2014.

For præcis et år siden afviste Højesteret, at EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R) skulle have godtgørelse for, at ugebladet Se og Hør ulovligt skaffede sig adgang til hans kreditkortoplysninger.

Men Remee Jackman, Line Baun Danielsen, Casper Christensen, Iben Hjejle, Oliver Bjerrehuus og Martin Jørgensen har altså valgt at holde fast i søgsmålet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter