Mandag morgen kom nyheden om, at Casper Christensen og Frank Hvam har en ny film på trapperne.
Ekstra Bladet skrev historien og lagde et link til nyheden på Facebook med spørgsmålet: 'Skal du se filmen'?
Husker du Bo fra 'Klovn': Sådan ser han ud i dag
Det har næsten 800 læsere svaret på, blandt andre en kvinde ved navn Sanne Dahl Rasmussen, hvis kommentar umiddelbart må tolkes som et stort nej.
'De er bare ikke sjove, de er klamme, og jeg er sikker på, Casper er homo i det skjulte. Jeg fatter ikke, de vælger at udstille sig selv igen på den måde, for det var bare klamt det sidste, de lavede, og jeg var ellers en fan engang, men tænker bare virkelig, at de to ingen selvrespekt har,' skrev Sanne i kommentaren.
Da Ekstra Bladet senere på dagen talte med Casper Christensen om den nye film, læste vi et par af kommentarerne op fra Facebook. Blandt andet Sanne Dahl Rasmussens.
Frank Hvam sælger villa med million-gevinst
Havde man forventet et bittert modsvar fra komikeren, var man blevet skuffet.
- Der er ingen tvivl om, at når man laver det, vi laver, kommer man til at støde og træde andre mennesker over tæerne. Det ved Frank og jeg, og det har vi accepteret, og der er ingen, der skal have ondt af os, begyndte Casper Christensen.
Dernæst hev han et generøst tilbud ud af ærmet til den negativt indstillede kvinde:
- Jeg kunne godt tænke mig at give den person to fribilletter. Det er en helt anden film end 'Klovn', og jeg tror den vil passe meget bedre til vedkommende, som måske har været skuffet over 'Klovn'.
Casper Christensen bag ny actionkomedie
Ekstra Bladet overbragte den glade nyhed til Sanne i en kommentar på Facebook, og så fik piben ellers en anden lyd.
'Undskyld, Casper. Undskyld, Frank. Jeg skriver aldrig grimt igen, lyder det fra kvinden.
Hun har dog ikke tænkt sig at bruge billetterne:
'Men må jeg ikke godt slippe for at se den film? Jeg magter det ikke, John John', slutter hun.
Til det konstaterer Casper Christensen med et grin: - Fair nok.
Sanne har efterfølgende slettet sine kommentarer i tråden og siger til Ekstra Bladet, at hun er ked af, hvis de to komikere har følt sig stødt.
- Det kom helt forkert ud, og jeg havde ikke lige nået morgenkaffen endnu, forklarer Facebook-kommentatoren, som faktisk var ret glad for de første sæsoner af 'Klovn'.
Casper skriver HBO-comedy-serie
- Den gik fra at være sjov til næsten kun at handle om, hvem Casper skulle knalde i næste afsnit, siger hun og påpeger, at det ikke var noget, hun kunne se sammen med sine børn.
Sanne Dahl Rasmussen takker pænt nej til billetterne til Casper og Franks kommende film, da hun ikke vil tage pladserne fra fans.
- Jeg synes, det er synd, hvis jeg skal optage biografplads. Men jeg skal nok give det en chance, det nye, de laver, lover hun.
Her går det godt: Mistede to millioner i indtægt, men fik hver 700.000
Casper Christensen: Derfor går jeg ind i hotel-eventyr med milliardær