Siden de var teenagere, har Jørgen og Niels 'Noller' Olsen optrådt sammen.
De har spyttet kæmpehits som 'San Francisco', 'Angelina' og ikke mindste Eurovision-vinderen fra 2000 'Fly On The Wings of Love' ud, men nu er det slut.
Ifølge Billed Bladet har sygdom tvunget Niels 'Noller' Olsen til at indstille karrieren.
Dårligt nyt for Noller: Ramt af hjerneblødning
Over for Ekstra Bladet bekræfter den 65-årige sanger selv den triste nyhed.
- Det har været besluttet nogle måneder, men vi er gået stille med dørene, siger han.
I foråret blev Noller ramt af en hjerneblødning, men det er ikke kun eftervirkningerne af den, der tvinger ham til at lægge guitaren på hylden.
- For tre måneder siden fik jeg konstateret kræft i hjernen. Jeg har været i kemobehandling og får også en slags behandling nu, siger han lavmælt.
- Ja, det er ikke så godt. Lægerne har sagt, at jeg har mellem to og fire år igen.
Noller fortæller, at hans fokus nu er på familien.
- Og på rejser. Jeg har allerede noget planlagt, siger han uden at uddybe.
Familietid på scenen med Jørgen Olsen bliver der altså ikke mere af.
- Min bror er selvfølgelig ked af det. Det er klart, siger Noller og understreger, at hans loyalitet over for publikum altid vil være der.